Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mand stak sin kæreste i maven med kniv

En 40-årig kvinde måtte opereres efter at være blevet stukket i maven af sin kæreste

Et skænderi mellem et kærestepar i Farum endte voldsomt i Store Bededags-ferien. Under skænderiet, der foregik i en bolig på Gammelgårdsvej i Farum, trak manden nemlig kniven i et multitool og stak sin kæreste, en 40-årig kvinde, i maven.

“Det var kvinden, der selv slog alarm, efter manden var gået fra gerningsstedet”, oplyser Anders Birch fra Nordsjællands Politi og fortæller, at politiet kort efter kunne anholde manden.

“Det foregik helt stille og roligt og uden drama. Patruljen havde fået kontakt med ham via telefonen, og han ventede på dem ved stationen.

Manden er nu blevet fremstillet i grundslovsforhør og varetægtsfængslet i 16 dage.

Ifølge Nordsjællands Politi blev den 40-årige kvinde kørt med udrykning til Rigshospitalet, hvor hun blev opereret efter stiksåret med den 7. centimeter lange kniv.

Publiceret: 15. Maj 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere