48-årige Anja Lydebjerg Michaelsen vil gerne bidrage til de medicinstuderendes uddannelse og har derfor testamenteret sin krop til videnskaben. Foto: Klaus Sletting
48-årige Anja Lydebjerg Michaelsen vil gerne bidrage til de medicinstuderendes uddannelse og har derfor testamenteret sin krop til videnskaben. Foto: Klaus Sletting
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mange vil donere deres krop til videnskaben

Mere end hver 10. påtænker at donere deres afsjælede krop. Det er en stor gave for os alle, mener professor

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk
Efter døden

Hvad vil du gerne have, der sker med din krop, når du dør?
Vil kremeres og 
nedsættes i en urne 38%
Vil kremeres og 
strøs ud over havet 15%
Vil begraves i kiste 14%
Vil donere deres 
krop til videnskaben 12%
Kilde: YouGov, 2013 svar

Når 48-årige Anja Lydebjerg Michaelsen dør, skal hendes kiste ikke sendes til et kapel eller til en kirke, men til Panum Instituttet i København.

“For mange år siden besluttede jeg, at jeg ville testamentere min krop til videnskaben, men jeg fik først udfyldt papirerne for halvandet år siden. Jeg håber, at jeg på den måde vil kunne bidrage til de medicinstuderendes uddannelse,” forklarer hun.

Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, tilkendegiver 12 procent af danskerne, at de påtænker at donere deres krop til videnskaben.

Uvurderlig gave

På Københavns Universitet modtager man årligt cirka 250 afsjælede legemer, og selvom det er en tilslutning, der ifølge professor Jørgen Tranum-Jensen skaber misundelse i mange europæiske lande, kunne han godt bruge nogle flere.

“Det er en stor gave for os alle, når folk beslutter sig for at give deres afsjælede legeme til forskning og undervisning. I øjeblikket donerer cirka to procent deres legeme, og tre procent ville kunne dække behovet,” forklarer han.

Donationerne bliver blandt andet brugt til, at de lægestuderende kan blive fortrolige med den menneskelige anatomi, og i efteruddannelse af kirurger.

“Det er ekstremt værdifuldt, at kirurgerne uden at være bange for at gøre skade på levende mennesker får mulighed for at øve sig i indgreb, som de ikke før har udført, eller at de kan afprøve nye og mere skånsomme indgreb, eksempelvis nye former for hofteproteser. Det er i sagens natur indledende forsøg, som man ikke kan udføre på levende,” forklarer Jørgen Tranum-Jensen.

En uudryddelig myte

Man kan enten testamentere sin krop til Syddansk Universitet i Odense, Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. Der har i mange år verseret rygter om, at legemerne blev udvekslet mellem landsdelene for at undgå, at eksempelvis en medicinstuderende i København skulle risikere at dissekere en af sine pårørende, hvis vedkommende havde doneret sin krop til Københavns Universitet.

“Det er en myte, som er uudryddelig. Jeg hører den årligt, og den har intet på sig. Når man testamenterer sig til os, er den afdøde i vores varetægt og kommer ud herfra i den samme kiste, som vedkommende kom hertil i. Vi kan og vil ikke sende nogen ud af huset, for vi skal have fuld kontrol med, hvordan de afdøde anvendes,” forklarer Jørgen Tranum-Jensen.

Har snakket med familien

De afsjælede legemer er i instituttets varetægt i op til to år, hvorefter de udleveres til de pårørende.

Anja Lydebjerg Michaelsen har fortalt sine nærmeste om sin beslutning.

“Jeg tænker, at det er vigtigt, at mine efterladte ved, hvad de står med, når jeg er gået bort. De har accepteret min beslutning, og jeg tror faktisk også, at jeg har inspireret min mand til at gøre det samme,” forklarer hun.

Publiceret: 07. Januar 2018 09:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis