Soldaterhjelmen her er blandt de fund, der er gjort på flyvestationens område. Men private må ikke bare begynde at grave, henstiller Furesø Museer. Foto: Daniel Mathiasen.
Soldaterhjelmen her er blandt de fund, der er gjort på flyvestationens område. Men private må ikke bare begynde at grave, henstiller Furesø Museer. Foto: Daniel Mathiasen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Museum: Spændende fund af krigsrester - men husk reglerne

Furesø Museer håber at udstille fundene, og henviser samtidig til retningslinjer for opgravning

 Fundet af gamle, tyske krigsrester på flyvestations-området er blevet fulgt med interesse hos Furesø Museer. Det fortæller Freja Gry Børsting, museumsinspektør på Immigrantmuseet.

Som tidligere omtalt i Furesø Avis her der fundet soldaterhjelme, tallerkner, ammunition, aviser og andre spændende efterladenskaber fra den tyske besættelse af Danmark.

Fik du læst: Udvalgsformand om ombygning af bibliotek: "Brugerne af huset skal inddrages"

"Vi har med interesse læst artiklen om de nyeste fund på flyvestationen og kan fortælle, at vi er i dialog med de ”skattejægere” der graver på flyvestationen omkring en eventuel udstilling af de fundne genstande", siger Freja Gry Børsting.

"Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det naturligvis er vigtigt, at genstandene både konserveres og opbevares forsvarligt så de kan gemmes for eftertiden."

Private bør ikke grave

Men selv om interessen er stor på museet, ønsker man dog samtidig også at gøre opmærksom på, at der er klare regler og retningslinjer forbundet med at grave på flyvestationens område.

"Furesø Museer har – i samarbejde med Naturstyrelsen – det faglige ansvar for flyvestationen, og har i den forbindelse udarbejdet nogle retningslinjer for folk der gerne vil grave i området", siger Freja Gry Børsting.

"Furesø Museer har ansvar for det museale arbejde i Furesø Kommune og varetager sit arbejde jævnfør museumsloven. Flyvestation Værløse er en del af museets museale ansvarsområde. Museet har stort kendskab til flyvestationens historie, er nysgerrig efter at udvide sin viden og vil altid gerne indgå i dialog med de mange, der kender og udforsker området. Privatpersoner eller virksomheder bør som udgangspunkt ikke grave/ eftersøge/ fjerne historiske fund og dermed mulige museumsgenstande fra området."

Skal kontakte museet

Af retningslinjerne fremgår det videre blandt andet:

* Gør privatpersoner eller virksomheder fund eller har kendskab til mulige fund fra tiden mellem år 1660 og helt frem til vores tid, skal de kontakte museet. Er der tale om arkæologiske fund kontaktes museets samarbejdspartner, Museum Nordsjælland.

* Personer, der ligger inde med oplysninger om mulige fund/gravninger, skal oplyse dette til museet, som herefter kan foretage besigtigelse i området.

Ÿ Personer der har gjort fund i området skal henvende sig til museet, der kan foretage en faglig vurdering af, om fundet har historisk betydning der gør, at det bør bevares for eftertiden og således indgå i museets samlinger.

Ÿ Personer der har interesse i at grave/eftersøge fund skal som det første henvende sig til museet. Såfremt museets faglig vurdering tilsiger det, kan museet i særlige tilfælde vælge at indgå i samarbejde om en gravning/eftersøgning. I sådanne tilfælde udsteder museet en samarbejdserklæring. Der er som udgangspunkt ikke tilladt at grave eller anvende metaldetektorer på Naturstyrelsens arealer uden forudgående tilladelse. En samarbejdserklæring skal forelægges Naturstyrelsen for evt. gravetilladelse på styrelsens område. Fund tilfalder museet, såfremt de efter en faglig vurdering bør indgå i museet samlinger og bevares for eftertiden.

Retningslinjerne kan findes på Furesø Museers hjemmeside, under linket http://furesoemuseer.dk/index.php?page=historien-om-flyvestation-varlose.

Publiceret: 11. Januar 2017 11:11
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt