Farums vindende U-14 piger
Farums vindende U-14 piger
Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordea Furesø Cup en stor succes

I weekenden 15. – 16. maj dannede Farum Arena rammen om den første Nordea Furesø Cup i ungdomshåndbold.

40 hold i rækkerne U10 – U14 for både drenge og piger kæmpede kampen om Furesøen. Det betyd, at der både lørdag og søndag var ca. 500 spillere og trænere samt forældre og andre supportere, der skabte liv og glade dage i Farum Arena.

Og Furesø Cup var en stor succes både sportsligt og organisatorisk, selv om det er første gang Farum Håndbold arrangerer Furesø Cup. Men det er ikke den sidste.

"Lige fra vi fostrede ideen første gang, var det tanken, at Furesø Cup skulle blive en årligt tilbagevendende begivenhed" siger Edvard Aas, der har haft ansvar for den sportslige planlægning af turneringen. "Vi har taget tilløb et par gange, men udskudt det til i år, for at være sikker på at vi havde de frivillige der skal til, for at et stort arrangement som dette kan fungere".

Turneringen er placeret på netop dette tidspunkt af året, for at den kan fungere som en sæsonopstarts- turnering. I håndbold skifter årgangene efter sæsonen, der typisk slutter i begyndelsen af april, så turneringen ligger, så holdene efter en måneds tid sammen, kan komme ud og prøve sig af mod andre hold i samme situation.

Også økonomisk har arrangementet været tilfredsstillende. Op til turneringens afvikling lykkedes det at få sponsorer til de enkelte rækker, ligesom Nordea bakkede Farum HF op som hovedsponsor for turneringen. Det betød, at klubben kommer ud af turneringen med et positivt resultat, og lidt bedre end det var forventet.

"En stor tak til vores sponsorer Tailersoft, Cegedim, Home Farum, Sportigan Farum, JA Herretøj, Farum Tandplejecenter, Marie Kruses Skole og Klinik for Fodterapi ved Xenia Secher samt naturligvis Nordea" lyder det fra Formanden for Farum HF Grethe Rasmussen. "Vi skal som forening være meget bevidste om at få vore aktiviteter til at løbe rundt og gerne give overskud. Med den dejlige opbakning fra vore sponsorer kommer vi ud med et overskud, ligesom klubbens cafeteria havde dejligt travlt. Så også der ligger der en indtægt, som vi kan være tilfredse med".

Fra de deltagende hold og de mange gæster i Farum Arena lød der mange positive tilbagemeldinger. Godt organiseret turnering, super forhold i Farum Arena og dejligt at komme i en hal, hvor der er blevet lagt vægt på at servere sund mad for de unge, er blandt de mange kommentarer Farum HF har modtaget.

Cafeudvalget havde valgt at supplere det traditionelle halsortiment med pastasalat med kylling, hjemmelavede smooties, frugtmix, sportsboller og andre sunde tilbud. Og sådan bør det også være til den slags arrangementer.

Så alle skal regne med, at der også i weekenden efter Kristi Himmelfartsdag i de kommende år, skal være Nordea Furesø Cup i Farum Arena.

 

Selv de helt små, har lært at dække op
Selv de helt små, har lært at dække op
Foto Birger Vick

U-14 piger vandt

For Farum HF var det naturligvis specielt dejligt at klubbens U14 pigehold vandt A-rækken i turneringen, efter en meget tæt kamp mod Værløse HK, der endte som nummer 2 i rækken.

/BV

Farum i grønt, vandt over Birkerød, og sluttede som vinder af turneringen
Farum i grønt, vandt over Birkerød, og sluttede som vinder af turneringen
Foto Birger Vick
Publiceret: 19. Maj 2010 11:09
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere