Nu bliver Farum Hovedgade renoveret. Foto: Furesø Kommune
Nu bliver Farum Hovedgade renoveret. Foto: Furesø Kommune
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu begynder renoveringen af Farum Hovedgade

Renoveringen skal give bedre forhold for gående, cyklister og bilister, men også en gade, der er rar at færdes i og indbyder til ophold

Nu sker det, som mange borgere har ventet på: Planen for renovering af Farum Hovedgade er klar, og arbejdet kan gå i gang.

Borgerne kan ikke blot se frem til bedre forhold for gående, cyklister og bilister, men også til en gade, der er rar at færdes i og indbyder til ophold, oplyser Furesø Kommune.

“Vi glæder os rigtig meget til at gøre planerne til virkelighed. Farum Hovedgade har trængt til et løft i mange år. Nu er planen og pengene der, så vi kan komme i gang,” siger borgmester Ole Bondo Christensen (A), der takker for det store arbejde, der er ydet fra borgere og dialoggruppen til at sikre de helt rigtige løsninger.

Byrådet vedtog 'Helhedsplan for Farum Hovedgade' i april sidste år. Det skete efter to borgermøder og en høring, hvor mange gode idéer og ønsker kom frem.

Dialoggruppen for Farum Hovedgade, som er sammensat af repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og beboere i hovedgaden, har siden da fortsat sit arbejde med at give input til detailplanlægningen. Nu er tegningerne på plads, og anlægsarbejdet kan gå i gang.

Trafiksikkert og aktivt byrum i fokus

Blandt de højeste ønsker til renoveringen var mere trafiksikkerhed, specielt for cyklister og gående, samt flere muligheder for ophold og udendørs aktiviteter.

Når renoveringen går i gang, er netop disse ønsker i fokus, påpeger kommunen.

Eksempelvis skal kantsten mellem kørebane og cykelsti samt hastighedsdæmpning til max. 40 km/t være med til at gøre Farum Hovedgade til en sikker gade at færdes på.

Derudover vil fokus på belægning, belysning og byrumsinventar gøre Farum Hovedgade mere attraktiv at opholde sig i.

“Renoveringen tager sit udgangspunkt i tre vigtige mål: Funktionalitet, kvalitet og identitet - og borgerne kan se frem til en fornyet hovedgade,” forklarer formand for Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, John Ingemann Allentoft (C), og tilføjer:

“Den enkelte beboer og forretningsdrivende vil uundgåeligt opleve gener i forbindelse med anlægsarbejdet, men arbejdet bliver opdelt i etaper, så generne for den enkelte står på i kortest mulig tid. Det vil eksempelvis være muligt at køre i mindst ét spor, mens renoveringen bliver udført.”

Grundejerne på Farum Hovedgade bliver løbende orienteret om, hvad der skal ske og hvornår, i takt med at arbejdet med de forskellige etaper skrider frem.

Guidet tur gør dig klogere på fornyelserne

Interesserede borgere kan høre om den kommende renovering torsdag 4. maj kl. 17.00, når Furesø Kommune inviterer på gåtur og oplæg om det kommende arbejde.

Der er opstart ved busstoppestedet, overfor T-krydset ved Gammelgårdsvej og Farum Hovedgade. Herfra går turen mod Akacietorvet og slutter af i mødesalen i længerne ved Farum Kirke, hvor kommunen serverer sandwiches.

Borgere kan tilmelde sig senest 1. maj på mail: bme@furesoe.dk

Man kan læse mere om renoveringen af Farum Hovedgade og se helhedsplanen på furesoe.dk/farumhovedgade

Publiceret: 21. April 2017 10:06
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt