Værløse Basketballs unge herrehold tager imod Køge i den anden og måske afgørende semifinalekamp på søndag kl.14.00 i Søndersøhallen.
Værløse Basketballs unge herrehold tager imod Køge i den anden og måske afgørende semifinalekamp på søndag kl.14.00 i Søndersøhallen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu sigter Værløses herrer efter finalen

Værløse Basketballs unge herrehold tog et stort skridt mod finalen i 1. division, da de på udebane slog Køge i den første af tre kampe i semifinalerne, og i morgen søndag den 14. maj klokken 14 kan de med en sejr på hjemmebanen i Søndersøhallen tage det sidste skridt.

Værløse har vundet de seneste ni kampe i træk inden semifinalerne, så det er et hold i absolut topform, der tager imod Køge i Søndersøhallen. For nylig gik det ud over topholdet i 1. division, Wolfpack fra Ballerup, der blev sendt hjem fra Søndersøhallen med et tyve points nederlag, så topniveauet er højt.

Læs også: Guldet er hjemme: Værløses damer sluttede sæsonen med manér

Headcoach Anders Sommer har da også stor tiltro til sit unge hold.

"Vi går ind til semifinalerne med stor selvtillid og tro på hinanden, men samtidig med en passende respekt for vores rutinerede modstandere. Vi skal præstere vores ypperste", siger han.

Holdets flotte præstationer gennem hele sæsonen, bygger på et bredt hold, hvor mange spillere bidrager. Men også på positive historier om de enkelte spilleres udvikling. Tobias Møller og Victor Hjort har vist stor viljestyrke og er tilbage efter skadesperioder på flere år. Amerikanske Anthony Borden er i topform og Henrik Pedersen har leveret stabilt og virker klar til næste sæsons udfordringer i USA. Og ikke mindst de to unge guards, Martin Poulsen og Asbjørn Nerlov på bare 19 og 18 år, som har styret holdet sikkert gennem udfordringerne.

"Martin og Asbjørn har taget enormt ansvar efter vores anfører blev langtidsskadet, og det er en fornøjelse at se klubbens egne talenter påtage sig store roller og få hår på brystet", siger Anders Sommer.

hhs

 

Publiceret: 13. Maj 2017 08:19
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere