Christoffer Gottlieb (t.v) og Lasse Winther (t.h) er henholdsvis næstformand og formand i Ungerådet, som administrerer Ungekulturhuset. Foto: Kristina Pihl
Christoffer Gottlieb (t.v) og Lasse Winther (t.h) er henholdsvis næstformand og formand i Ungerådet, som administrerer Ungekulturhuset. Foto: Kristina Pihl
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye venskaber opstår i Ungekulturhuset

Ungekulturhuset kan tage en del af æren for, at Furesø kan kalde sig ’Årets Ungdomskommune 2018’

Af Kristina Pihl

Den røde murstensvilla på Ballerupvej 31 i Værløse har gennem det sidste halvandet år dannet ramme om et socialt værested for unge i alderen 15-25 år. Ungekulturhuset eller 'Huset', som det bare bliver kaldt, har siden det åbnede i september 2016 inviteret kommunens unge indenfor til afslappet samvær, kreativ udfoldelse og fællesarrangementer. Den store murstensvilla indeholder i dag alt fra fællesrum til musikstudie, fotostudie og krea-rum, og de mange faciliteter giver de unge unikke muligheder.

”Der er sindssyg mange unge, der har et talent, men som ikke har økonomi til at købe guitar eller mikrofoner, så det stiller vi til rådighed for dem. Det, at vi har så mange muligheder, er med til at skabe et fællesskab, og det er sindssygt vigtigt,” fortæller Lasse Winther der er ny formand for Ungerådet, som administrerer 'Huset'.

Fik du læst: Holleufer efter millionbevilling til støjskærm: “Dejligt at støjproblemerne anerkendes”

Ungekulturhuset er brugerstyret, og det er derfor de unge selv, der har været med til at designe huset.

Tanken er, at jo mere medbestemmelse de unge har, jo større ejerskab har de til huset.

”Hver gang man kommer herned, kan man se, at der er sket et eller andet nyt. Man kan altid mærke, at det bliver en lille smule bedre for hvert trin, og det er virkelig fedt at mærke den interesse, der er for stedet” lyder det fra Christoffer Gottlieb, der er næstformand i Ungerådet.

Huset gør en forskel

Ungekulturhuset har i dag faste åbningsdage og holder også arrangementer som brætspilsaften og filmklub en til to gange om måneden. Og har de unge brug for at besøge Ungekulturhuset udenfor de faste åbningsdage, kan der også lade sig gøre. De mange arrangementer er med til at binde de unge sammen.

”Der opstår et socialt interessefællesskab her i huset, for selv om man ikke laver det samme, så har alle en fælles interesse for det her sted. Der er rigtig mange af de faste brugere, som jeg ikke normalt ville snakke med, og som jeg pludselig opdager, at de er fantastiske mennesker” forklarer Lasse Winther.

Fik du læst: Ude godt men hjemme bedst: Tamarind vender tilbage til Bytorvet

Christoffer Gottlieb, der er kommet i huset siden 2016, fortæller, at han personligt også har fået meget ud af at komme i huset.

”Jeg har måske været sådan en person, der ikke har været super udadvendt, så jeg har tilbragt meget af min tid hjemme, men efter jeg er begyndt hernede, føler jeg, at jeg er blevet mere produktivt, og socialt har det betydet, at jeg er kommet ud og har mødt nogle nye mennesker”, fortæller han.

Ungekulturhuset giver de unge i Furesø mulighed for at mødes og danne venskaber med andre jævnaldrende. Foto: Kristina Pihl
Ungekulturhuset giver de unge i Furesø mulighed for at mødes og danne venskaber med andre jævnaldrende. Foto: Kristina Pihl

En vigtig brik

At Furesø nu kan kalde sig 'Årets Ungedomskommune 2018' kan Ungekulturhuset også tage en lille del af æren for.

”Vi har jo et Ungeråd og et Ungekulturhuset. Jeg tror, det er alle de ting tilsammen, der har gjort, at vi har fået den pris,” forklarede borgmesteren til Furesø Avis i november.

Fik du læst: 11 betjente fra ny politiuddannelse klar til tjeneste i Nordsjælland

Lasse Winther og Christoffer Gottlieb er da også stolte over, at Ungekulturhuset har gjort en forskel i Furesø.

”Vi er super stolte over, at Ungekulturhuset har været med til at skaffe titlen. Jeg har været med siden 2013, hvor det hele var i drømmefase med stedet, og siden da er det bare vokset og vokset. Det er en ide, der er spirret, og nu har vi fået et stort skulderklap, det er rigtig dejligt” siger Lasse Winther.

Publiceret: 05. Februar 2018 10:04
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis