Hold op, den er flot, den regnbue! 3. klasserne godkendte på stedet udsmykningen af deres lokale.

Hold op, den er flot, den regnbue! 3. klasserne godkendte på stedet udsmykningen af deres lokale.

Hurra - sikke nogle lækre farver

Så fik 3. klasserne på Hareskov Skole malet deres lokale om. Og hvilken forandring

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

"Nej, prøv at se hulen! Hvor er den flot!"
"Og se den regnbue - hvor er de flotte, alle de farver!"
Jo, begejstringen var ikke til at tage fejl af, da de tre 3. klasser på Hareskov Skole onsdag tog et helt nyt og farvelagt klasselokale i brug.
Som tidligere omtalt i Furesø Avis vandt klassen andenpræmien i en stor farvekonkurrence, udskrevet af Københavns Malerlaug. Den 20. maj fik de overrakt diplom af multikunstneren Erik Peitersen, der samtidig tog imod klassens ønsker om hvordan lokalet skulle se ud.
Og fifi-dong - 14 dage senere var et trist lokale forvandlet til et rent farveorgie.

Flot regnbue

"Det er blevet fuldstændig som vi ønskede," sagde en af eleverne, der kiggede ind i klassens "hule", der var shinet op med "pletter" i alle farver.
Andre kiggede benovet på den ene væg, der var blevet dekoreret med en kæmpestor regnbue.
"Den blå er den flotteste farve!", råbte en og pegede.
"Nej, den grønne!", mente en anden.
Det nye lokale blev fejret som det sig hør og bør, med en rød snor, der blev klippet over af en af eleverne, og efterfølgende kage og saftevand.
Baggrunden for konkurrencen, der har fået titlen "Farvernes ABC", er at det mange steder rundt på landets skoler er et trist syn at kigge på en skole indvendig.

Den nye

Den nye "hule" blev også med stor begejstring taget i brug.

Vi kan næsten ikke vente på at komme ind og se det nye klasselokale...

Vi kan næsten ikke vente på at komme ind og se det nye klasselokale...

En spændt flok tager deres nye lokale i øjesyn. Yderst tv. klasselærer Anne Lykke.

En spændt flok tager deres nye lokale i øjesyn. Yderst tv. klasselærer Anne Lykke.

Yo, man - de nye farver styrer for vildt!

Yo, man - de nye farver styrer for vildt!

Publiceret 03 June 2010 04:00

SENESTE TV