Sådan ser en høgeugle, der er en sjælden gæst i Danmark, ud. Foto: Johnny Salomonsson/www.johnnysalomonsson.dk

Sådan ser en høgeugle, der er en sjælden gæst i Danmark, ud. Foto: Johnny Salomonsson/www.johnnysalomonsson.dk

Sjælden ugle har slået sig ned i Hareskoven

Hareskoven har fået besøg af en ugleart, der normalt holder til i Nordskandinavien og Rusland

Af
Martin Warming

Martin Warming

I disse dage er der gode chancer for at opleve en spektakulær og sjælden ugle i Store Hareskov i Værløse.
Uglen, der er en høgeugle, holder normalt til i Nordskandinavien eller Rusland, skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF, på sin hjemmeside.
De seneste dage har høgeuglen holdt til øst for Hareskov station, hvor mange ornitologer har oplevet den jage. Og måske er Hareskovens høgeugle et varsel om, at der er flere artsfæller på vej.
Der er nemlig konstateret trækbevægelser af høgeugler i den sydlige del af Sverige, hvilket kan tyde på, at en invasion kan være under opsejling.
Høgeuglen har en jagtteknik, der på sin vis gør den let at finde.
Fra et højt punkt i terrænet sidder uglen i reglen og spejder over et stykke åbent land, hvor der er godt med gnavere. Og så er den aktiv om dagen.
Hvis man vil lede efter høgeuglen i Hareskoven, bør man kigge godt efter i lysninger og åbne partier i skove, oplyser DOF.

Publiceret 04 October 2012 17:18

SENESTE TV