De samler folk og skaber fællesskaber, hed det blandt andet i indstillingen til kulturprisen om Nils og Birthe Bisgaard Liljestrand, der blev hædret for deres indsats omkring Skovhuset (foto: st).

De samler folk og skaber fællesskaber, hed det blandt andet i indstillingen til kulturprisen om Nils og Birthe Bisgaard Liljestrand, der blev hædret for deres indsats omkring Skovhuset (foto: st).

Utrættelige kulturprisvindere

Birthe og Nils Bisgaard Liljestrand blev modtagere af Kulturpris 2012

Af
Stig Tolderlund

De har arbejdet med stor lidenskab og stædighed for kunst og kultur på højt niveau i mange år.
Det var en del af begrundelsen, da Birthe og Nils Bisgaard Liljestrand torsdag aften fik overrakt Kulturpris 2012 ved en sammenkomst i Galaksen.
Prisen blev overrakt af formanden for kultur-, idræts- og fritidsudvalget Helle Katrine Møller. Prisen består af en check på 10.000 kroner, blomster og et diplom.
De to prismodtagere fik prisen for deres indsats omkring Skovhuset og kulturlivet i Furesø.
"I har arbejdet for kunst og kultur i så mange år. I var med til etablere Skovhuset, og I har været medudviklere af det. I har bakket op om det i tykt og tyndt. I er også aktive debattører. I tager fat i kommunen, hvis nogen trænger til at blive oplyst" sagde Helle Katrine Møller.

Skaber fællesskaber

"Birthe har en formidabel evne til at se muligheder og potentialer og få folk til at slå evnerne sammen" lød det videre.
"Hun er generøs med sine ideer og sin tid, og hendes mand Nils står hende trofast og opbakkende bi. De har også selv været flittige indstillere".
Prismodtagerne tog sig tid til hver en takketale.
"Vi er glade for at bo i en kommune med to udstillingssteder og for at være en del af de mange frivillige, der holder Skovhuset i gang. Skovhuset er mit hjertebarn, mens Niels ofte bider beslutningstagerne i haserne" sagde Birthe Liljestrand.
"Han er også initiativtager til Værløse Svømmehalsgruppe. Uden den havde vi ikke haft en svømmehal" sagde hun.
Nils tog derpå ordet:
"Det er en fornøjelse at være med på sidelinien som backup og som vicevært på Skovhuset. Jeg har ikke forstand på kunst, men det kan ofte være en fordel. Må kommunen udvikle sig i den rigtige retning - ellers kommer vi efter dem".

Blandt de øvrige indstillede til prisen var Charlotte Søllner Hernø, formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening. Priserne blev uddelt af Helle Katrine Møller, formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget.

Blandt de øvrige indstillede til prisen var Charlotte Søllner Hernø, formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening. Priserne blev uddelt af Helle Katrine Møller, formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget.

Et svært valg

Der var i alt fire nominerede til Furesø kommunes kulturpris. De øvrige tre var Helle S. Larsen, formand for Farum Lokalhistoriske Forening, frivillig i Furesø Ingvar Frier, Sct. Georgsgildet i Værløse og Charlotte Søllner Hernø, formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.
Helle S. Larsen var nomineret for sin evne til at formidle den lokale historie til alle aldre, Ingvar Frier var med i opløbet, fordi han har gjort en stor indsats for det lokale spejderliv, ungdomsboliger, stilleveje, og fordi han var engageret i åbningen af Flyvestation Værløse. Charlotte Sølnner Hernø var indstillet, fordi hun utrætteligt har virket som formand for husmoderforeningen i 12 år og har været drivkraften bag utallige kulturelle arrangementer.
"Det var svært for udvalget at vælge" fortalte Helle Katrine Møller.

Publiceret 02 November 2012 14:00

SENESTE TV