Borgmester Ole Bondo Christensen stod for åbningstalens, da Furesøens Loppemarked slog dørene op til en ny sæson i søndags. Privatfoto

Borgmester Ole Bondo Christensen stod for åbningstalens, da Furesøens Loppemarked slog dørene op til en ny sæson i søndags. Privatfoto

Ny loppe-sæson:

Så er loppemarkederne i gang igen

Furesøens Loppemarked har taget hul på en ny sæson med en ny formand ved roret

Af
Martin Warming

Martin Warming

Så kom dagen, hvor Furesøens loppemarked endelig kunne slå dørene op til den tiende sæson på Farum Bytorv.
Det blev behørigt fjeret med balloner og slikkepinde til alle børnene.
Borgmester Ole Bondo Christensen stod for den officielle åbning søndag formiddag klokken 9, hvor han holdt tale og sendte balloner til vejrs.
Borgmesteren takkede blandt andet Ib og Anni for deres store arbejde igennem de sidste ni år og ønskede Hanne Nielsen, der er ny formand for Furesøens Loppemarked, velkommen.
Ole Bondo lovede også i sin tale, at der ikke er grund til bekymring over den nye lokalplan med udvidelse af Farum Bytorv, da der nok skal blive gjort plads til Furesøens loppemarked i mindst ti år mere.
Dette budskab blev modtaget med stor glæde hos både lopper og alle deres mange kunder, som trofast møder op søndag efter søndag fra april til september.
"Som ny formand for Furesøens loppemarked har dette været den bedst tænkelige åbning på sæsonen. Alle har været utrolig søde og positive, og jeg har fået en helt fantastisk velkomst", siger Hanne Nielsen.
Der meldes alt udsolgt de næste to søndage, men der er ledige stande igen fra den 19. maj og resten af sæsonen.

Det vrimlede med kunder, der var på jagt efter et loppefund, da Furesøens Loppemarked åbnede i søndags. Privatfoto

Det vrimlede med kunder, der var på jagt efter et loppefund, da Furesøens Loppemarked åbnede i søndags. Privatfoto

Publiceret 30 April 2013 10:06

SENESTE TV