Helle Katrine Møller holder foredrag om kvinder og magt i et foredrag hos Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.

Helle Katrine Møller holder foredrag om kvinder og magt i et foredrag hos Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.

Når Kvinder går efter magten

Foredrag af Helle Katrine Møller

Sæsonens sidste arrangement hos Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening inden sommerferien handler om kvindemagt. De har nemlig inviteret Helle Katrine Møller til at komme på Den Gamle Skole i Kirke Værløse tirsdag 28. maj kl. 19.30.
Og spørgsmålet er på forhånd defineret af kvinderne i foreningen: Hvorfor indkasserer kvinder ofte hård kritik, når de går efter indflydelse og magt? Kritik, der er alt andet end saglig. Og hvorfor er der vigtigt, at kvinder alligevel går efter topposterne?
Helle Katrine Møller er valgt som spidskandidat uden modkandidat til efterårets kommunalvalg i Furesø Kommune. Hun sidder dog i forvejen i byrådet, er formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget samt medlem af Økonomiudvalget
"Trods lang erfaring med det politiske stiller hun alligevel op igen og dermed til øretæver. Hun kender nemlig også til en til tider hård tone, når man går efter at få indflydelse og magt. Det kan næppe være pengene, der trækker, for byrådsmedlemmer i Danmark får nærmest kun lommepenge for at bruge nætter og dage på det politiske arbejde. Så hvorfor gør hun det?" siger man fra foreningen.
Helle Katrine Møller vil fortælle sin egen historie om sin vej ind i politik, men vil også komme ind på, hvorfor det er vigtigt, at kvinder går efter indflydelse og hvad de kan bruge den til.
Der vil blive rig lejlighed til spørgsmål og dialog. Der serveres kaffe og kage.

Publiceret 25 May 2013 00:00

SENESTE TV