Lotte Agger blev af Skovhusets Venner valgt som

Lotte Agger blev af Skovhusets Venner valgt som "Årets skovhuskunstner". Man kan møde hende og kandidaterne til prisen som "Årets lyriker" i Skovhuset lørdag 28. september klokken 15. Her ses Lotte Aggers billede " Camping, fotocollage"

Årets kunstner og årets lyriker kåres i Skovhuset

Skovhusets Venner uddeler to traditionsrige priser

Lotte Agger er valgt blandt udstillerne i 2012 som "Årets skovhuskunstner".
bestyrelses for Skovhusets Venner foretog valget. Lone Agger deltog i udstillingen "Fejl og mangler" med collager af foto og fotograferet maleri.
"Baggrunde af affotograferede landskabsmalerier – den rene natur – får menneskeskabte, ofte nedslidte genstande i forgrunden: En udtjent bil, en sønderknust campingvogn eller et nydeligt busstoppested. Den nye sammenhæng, som opstår ud af denne sammenbringen af forskellige verdener, opleves fascinerende og urovækkende, og gør stort indtryk" hedder det blandt andet i begrundelsen.
Denne pris er den ene af de to, der uddeles i dette efterår, nærmere betegnet lørdag 28. september Kl. 15.
Den anden er "Årets skovhuslyriker". Den skal findes blandt syv kandidater, der har haft deres debut i lyrik- og kunst tidsskriftet "Hvedekorn" i løbet af 2012. De nominerede er Nanna Kornelia Qvist Krautwald, Molly Balsby, Nanna Damsgaard-Larsen, Joakim Vilandt, Emil Kjær Voss, Line Maria Jensen og Anna Norup Lindblad.

Redaktør valgte Redaktøren af "Hvedekorn", Lars Bukdahl, har udvalgt kandidaterne.

Vennernes bestyrelse har derefter gennemlæst den nominerede lyrikere og fundet frem til den debutant, der skal modtage prisen.
De to priser er på hver 5000 kroner.

Publiceret 20 September 2013 08:37

SENESTE TV