Blandt de mulige deltagere i Farum Sprinten er Rasmus Thrane Hansen, der her ses under vm-sprinten i Finland fra i sommers, hvor han blev nr. 6. Han har dog været skader og ved ikke, om han kan stille til start ved Farum sprinten. Men han er dog optimistisk og regner med at det er muligt.

Blandt de mulige deltagere i Farum Sprinten er Rasmus Thrane Hansen, der her ses under vm-sprinten i Finland fra i sommers, hvor han blev nr. 6. Han har dog været skader og ved ikke, om han kan stille til start ved Farum sprinten. Men han er dog optimistisk og regner med at det er muligt.

Løb midt i Farum

Farum Orienteringsklub arrangerer orienteringsløb rundt i byen

Farum Sprinten er navnet på et orienteringsløb, der arrangeres af Farum Orienteringsklub. Det finder sted lørdag 9. november.
Sprinten er et orienteringsløb i byen. Der er start på Farum Bytorv og mål på Kulturtorvet mellem Bytorvet og Kulturcenteret. Der løbes i Farum Centrum, omkring Bybækskolen, ved Kulturcenteret, i Kumbelhaven, i Elmely, ved Rådhustorvet.
Deltagerne er Danmarks bedste orienteringsløbere, og almindelige orienteringsløbere. Og de kommer på en svær opgave, der venter dem en udfordrende bane.
Der er desuden lavet en let introduktionsbane på cirka 2 km, hvor alle kan være med. Her kan motionister, der har lyst til en tur rundt i centrum af Farum, prøve kræfter med sporten.
Man kan også give sig selv en ekstra udfordring og løbe i elitens fodspor. Der vil også være en børneaktivitet rundt på Bytorvet.
"Vi har bestræbt os på at gøre løbet så publikumsvenligt som muligt. Der er således flere steder, hvor man kan se løberne passere og heppe på dem" siger Kai Beck-Andersen fra Farum Orienteringsklub.
"Giv din nabo, din løbemakker, din klassekammerat, din arbejdskollega en udfordring: Hvem af os er hurtigst til at finde rundt i Farum Centrum?", lyder opfordringen.

Også for politikere

Kai Beck-Andersen giver også politikerne en udfordring.
"Der er jo kommunalvalg 10 dage senere, vores borgmester og viceborgmester er habile løbere – er Venstres kandidat det også? Kan politikerne finde rundt i udvidelse af Farum Bytorv, Paltholmvejs status, Bybækgrundens fremtid? Kan politikerne overhovedet finde rundt i Farum Centrum? Lad det komme an på en prøve" siger han.

Publiceret 14 October 2013 15:37

SENESTE TV