Dorte Hesselholt er advokat i Bagsværd. Hun er næste foredragsholder hos Kirke Værløse og Omegns Husmdoerforening. Foto: Privatfoto.

Dorte Hesselholt er advokat i Bagsværd. Hun er næste foredragsholder hos Kirke Værløse og Omegns Husmdoerforening. Foto: Privatfoto.

Om økonomi ved dødsfald

Advokat holder foredrag hos husmoderforeningen

Ved et foredrag torsdag 24. oktober klokken 19.30 kan kvinder blive klogere på økonomi ved dødsfald.
Det er Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening, der er arrangør af foredraget, der finder sted på den gamle skole i Kirke Værløse.. Foredragsholderen er advokat Dorte Hesselholt.
"Mange kvinder overlader økonomi og dispositioner til deres samlever eller mand. Og rigtigt mange kvinder bliver overraskede, rystede eller chokerede, når de – for sent – opdager de eventuelle konsekvenser. For mange kvinder har slet ikke styr på, hvordan de er stillet ved dødsfald og kan ikke svare på spørgsmål som: Ved du, hvem der arver dig? Hvordan sikrer ægtefæller/papirløse par hinanden bedst muligt? Hvordan er det med dine, mine og vores børn? Ved du, hvordan du er sikret, hvis din ægtefælle/samlever går bort?" siger man fra arrangørerne.
Advokat Dorte Hesselholt vil fortælle, hvordan reglerne er, så man undgår at skulle flytte fra hus og hjem, hvis din ægtefælle/samlever går bort før en selv.
Dorte Hesselholt arbejder som advokat hos ADVOKATERNE I BAGSVÆRD, og har i mange år arbejdet med arv, testamenter, ægtepagter og dødsboer. Dorte Hesselholt bor i øvrigt i Laanshøj.
Der vil blive serveret kaffe og kage. Det koster kun 50 kr. at deltage og alle er velkomne.

Publiceret 19 October 2013 08:00

SENESTE TV