TV 2 på besøg hos centerkonsulent Erik Christiansen på hans bopæl i Hillerød De optager i hans værksted, hvor han klargør de ting, han køber og senere videresælger.

TV 2 på besøg hos centerkonsulent Erik Christiansen på hans bopæl i Hillerød De optager i hans værksted, hvor han klargør de ting, han køber og senere videresælger.

Erik kommer i fjernsynet

Centerkonsulent Erik Christiansen, Værløse bymidte, bliver gennemgående figur i en ny udsendelsesrække på TV 2

Af
Stig Tolderlund

Centerkonsulent Erik Christiansen fra Værløse bymidte vil til næste år kunne beskues på tv 2.
Det er Erik Christiansens store hobby at købe og sælge forskellige ting, primært kunst og brugskunst. TV2 vil lave en række af udsendelser, hvor Erik bliver den gennemgående figur.
"Konceptet vil minde lidt om Skattejagten" siger Erik Christiansen om den endnu unavngivne serie.
Det begyndte med, at Erik var ude at aflevere nogle ting hos Lauritz.com på Dynamovej i Herlev. Lauritz holder auktioner over kunst, design, antik og andet.
"En mand fra TV 2 var der også, og han spurgte, hvad jeg var for en. Da jeg havde fortalt det, sagde han, at det var lige sådan en type, de manglede til en ny udsendelsesrækkefølge. Siden har de besøgt mig en del gange i løbet af et par måneder" fortæller Erik Christiansen.
TV2 har fulgte Erik Christiansen på sine indkøb på Lions Loppemarked og Hillerød Kræmmermarked. De følger også tingene og er med, når Erik Christiansen er i Forum for at sælge dem.

Hobby i 35 år

At købe og sælge har været Erik Christiansens hobby i 35 år.
"Min svigerfar forærede mig engang en samling af gamle danske øl. Jeg begyndte at samle, og på et tidspunkt havde jeg Danmarks trediestørste samling i hjemmet i Ganløse. Så flyttede vi, men jeg fortsatte med andre effekter".
"Jeg har dog nedtonet min aktivitet på salgssiden. Jeg tager kun Forum og Bella Center - De store markeder. Man bliver ikke rig af det, men det er forretningsmæssigt blevet en del af min lille virksomhed. Jeg er blevet momsregistreret og kører det professionelt".
Erik Christiansen bor nu i Hillerød, hvor han har et lille værksted, hvor han sætter møbler og andet i stand. På en bondegård har han et lager.
"Jeg forsøger ikke at få et forhold til de ting, jeg køber" siger han.
Den nye serie vil ifølge planerne blive sendt tidligt i det nye år.

Publiceret 02 November 2013 00:00

SENESTE TV