Daniel Hjortholt (LA), Charlotte Gallina (V), Hasan Yilmaz (A) og Tine Hessner (A) er trods forskellige partifarver gået sammen i kampen om stemmerne. Privatfoto.

Daniel Hjortholt (LA), Charlotte Gallina (V), Hasan Yilmaz (A) og Tine Hessner (A) er trods forskellige partifarver gået sammen i kampen om stemmerne. Privatfoto.

De fire på tur:

Første etape veloverstået

De helt nye kandidater fra fire forskellige partier mødtes for første gang med vælgerne i fredags

Af
Helene Stolle

Hasan Yilmaz (A), Tine Hessner (B), Daniel Hjortholt (LA) og Charlotte Jessen Gallina (V) stiller for første gang op til kommunalvalget, men selvom de er fra fire forskellige partier, kæmper de sammen om stemmerne. De drager nemlig rundt i kampen for at komme i dialog med borgerne.
I fredags var de på Værløse Bymidte, hvor de kaldte borgerne sammen med sirenen.
Første taler var Charlotte Jessen Gallina, der fik opmærksomhed fra de unge, da hun gav sin mening til kende om, at der skal erhvervsrettede uddannelser til kommunen og idræt til alle. Dernæst greb Tine Hessner megafonen og talte blandt andet om skolereform og det gode ældreliv .
Første mand på talerstolen blev Hasan Yilmaz, der roste Socialdemokraternes evne til at få styr på økonomien de sidste fire år. Sidst men ikke mindst var Daniel Hjortholt, som er spidskandidat for Liberal Alliance, på talerstolen med budskaber om at afskaffe dækningsafgiften for at tiltrække flere virksomheder til Furesø.
Næste etape på touren bliver fredag 15. November kl. 17.15-18.15 på Farum Kulturtorv og søndag 17. November kl 10-12 i Hareskovby og Kirke Værløse.
Således fire etaper, fire kandidater, fire minutters taler og måske fire år i byrådet!

null

Publiceret 11 November 2013 06:36

SENESTE TV