Vibeke Bækskov fortæller om kommunikation, i for eksempel julen (Privatfoto)

Vibeke Bækskov fortæller om kommunikation, i for eksempel julen (Privatfoto)

Om at forstå hinanden i juletiden

Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening sætter fokus på kommunikation

"Julen er den tid på året, hvor bølgerne kan gå højt, bl.a. fordi vi ikke føler, at vi bliver forstået".
Det siger man fra Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening, som derfor i december har valgt at sætte fokus på kommunikation og kommunikationsværktøjet NLP.
Det sker ved et foredrag tirsdag 10. december klokken 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse.
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening har inviteret NLP-terapeut Vibeke Bækskov og hun vil forsøge at afdække problematikken og komme ind på sammenhængen mellem tanker og sprog.
Hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, men også om hvordan vi kan påvirke vores egne og andres tankemønstre i en positiv retning gennem at være bevidste om vores ordvalg. Et lavt selvværd kan fx gøre det svært at sige sin mening, blive forstået og hørt.
NLP, der står for Neuro Lingvistisk Programmering, er et meget effektivt kommunikationsværktøj og brugt på den rigtige måde, virker det.
Vibeke Bækskov, der er uddannet NLP-terapeut, har tillige læst psykologi og kommunikation på Folkeuniversitetet og har siden 1995 haft egen klinik på Frederiksberg.
Da det er december vil der blive serveret gløgg og kaffe samt varme æbleskiver med syltetøj.
Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.

Publiceret 04 December 2013 11:13

SENESTE TV