@Billedtext weekend højre:Thomas Evers fra Vild med dans skulle kun have undervist hos Elisabeth Dalsgaard i otte uger - indtil videre er det blevet til otte år. her Privatfoto.

@Billedtext weekend højre:Thomas Evers fra Vild med dans skulle kun have undervist hos Elisabeth Dalsgaard i otte uger - indtil videre er det blevet til otte år. her Privatfoto.

Thomas Evers nyder hyggen i Farum

Mange har fulgt Thomas Evers i Vild med dans, og uge efter uge underviser han Furesøborgere hos Swingtime i Farum

Af
Helene Stolle

I 2006 indgik danseren Thomas Evers, kendt fra Vild med dans, en otte ugers aftale med Elisabeth Dalsgaard fra Swingtime - dengang Farum Dans - om undervisning på den gamle kaserne. De otte uger er nu blivet til otte år.
"Jeg blev kimet ned og bare for at få fred sagde jeg til sidst ja til at undervise for Elisabeth", fortæller Thoms Evers, der i første omgang altid kaldte Elisabeth Dalsgaard for 'damen fra Farum'.
"Thomas lagde ikke skjul på, at han kun skulle være hos mig i otte uger, så skulle han tilbage til konkurrencedanserne, som han ellers underviste. Men sådan gik det heldigvis ikke", fortæller Elisabeth Dalsgaard og tilføjer, at samarbejdet med den kendte danser også har udviklet sig til et nært venskab.
I dag underviser Thomas Evers flere ægteparhold på danseskolen i Farum.
“Jeg havde jo troet, at jeg skulle tilbage til at undervise konkurrencedansere, men jeg er blevet så glad for at undervise hr. og fru Danmark, at jeg ikke slipper de ugentlige hold, hvor helt almindelige mennesker kommer og lærer at danse. Det giver så meget glæde”, siger Thomas Evers.
Danseuger på La santa
To gange om året rejser Thomas Evers med til Club La santa på Lanzarote, hvor Elisabeth Dalsgaard otte gange årligt arrangerer danseuger med forskelligt tema. Når Thomas Evers er med er temaet selvfølgelig Vil med dans.
"Thomas har været med fra starten, og det er skønt at have tid til dansen og lidt afslapning under sydens sol, hvor han også er en fantastisk legeonkel for mine to drenge", lyder det fra Elisabeth Dalsgaard, der blev præsenteret for tidligere statsministerfrue, Anne-mette Rasmussen af Thomas Evers. De to dansede som bekendt sammen for år tilbage i Vild med dans, og siden da er dansen blevet en fast del af hverdagen for Anne-mette Rasmussen.
"Anne-mette er faktisk med på La Santa fire gange om året, for udover at være med på de to Vild med dans-uger, er hun også med på to Ballroom Fitness-uger. Der behøver vi ikke mændende, for i Ballroom Fitnes danser vi alene", griner Elisebath Dalsgaard og tilføjer, at de fire uger med Anne-Mette Rasmussen dog udvides til fem.
"Anne-mette og jeg skal afvikle en privat event-uge for Dansk Parkinson Forening på Club La Santa. Det bliver utroligt spændende, og det er fantastisk, at de trodser deres sygdom og søger den livsglæde, dansen giver", siger Elisabeth Dalsgaard og afslører, at i disse dage træner Thomas Evers og Anne-Mette Rasmussen til et show ved et stort velgørenhedsbal i Natos hovedkvarter.
Julebal og nytårshold
Swingtime fylder på søndag 15. december Farum Arena, når det årlige julebal løber af stablen. Her viser alle danserne deres kunnen samtidig med, at der julehygges - endda sammen med julemanden.
Allerede efter nytår skyder Swingtime nye 8-ugers hold i gang - både indenfor pardans for begyndere med Thomas Evers men også børnehold, zumba og Ballroom Fitness.
Du kan læse mere på swing-time.dk

Her i december har Thomas Evers og Anne Mette Rasmussen trænet flittigt i salen i Farum. De skal nemlig give show ved et velgørenhedsbal i Nato.Privatfoto

Her i december har Thomas Evers og Anne Mette Rasmussen trænet flittigt i salen i Farum. De skal nemlig give show ved et velgørenhedsbal i Nato.Privatfoto

Publiceret 12 December 2013 11:48

SENESTE TV