Arkivfoto

Arkivfoto

Alt udsolgt til årets første loppemarkeder

Der er rift om pladserne til årets første loppemarkeder ved Farum Bytorv

Af
Martin Warming

Martin Warming

Den 27. april tager Furesøens Loppemarked hul på en helt ny sæson. Og der er så godt gang i stadebestillingerne, at loppemaredet allerede nu kan melde alt udsolgt de første tre søndage.
Når det populære loppemarked slår dørene op til en ny sæson, bliver det i nye omgivelser på Rådhustorvets parkeringsplads, som ligger cirka 100 meter Fra Farum Bytorv, hvor loppemarkedet tidligere har holdt til.
Åbningsdagen i de nye omgivelser bliver selvfølgelig fejret med manér og flere forskellige indslag i løbet af dagen. Mellem kloken 8 og 9 er der rundstykker til de første 200 morgenfriske lopper og gæster fra Kvickly Bageren. Klokken 9 kommer borgmester Ole bondo Christensen og sørger for den officielle åbning af loppemarkedet, og mellem klokken 10 og 13 er der amerikansk lotteri med mange flotte præmier, der er sponsoreret af en lang række lokale butikker.
Og som fast indslag på disse særlige dage er der selvfølgelig også gratis balloner og slikkepinde til alle børnene.
"Så selv om man ikke har været så heldig at få en stand til åbningsdagen, så kom og vær med til en rigtig hyggelig dag, hvor man med garanti kan gøre et godt loppekøb og vinde en af de flotte præmier", lyder opfordringen fra Hanne Nielsen, der er formand for Furesøens Loppemarked.
Det første loppemarked afholdes altså søndag den 27. april, og så er der ellers loppemarked hver søndag til sidste søndag i september.

null

Publiceret 08 April 2014 16:00

SENESTE TV