Jacob Ørskov var manden bag pop up restauranten på Stengården forleden. Et af initiativerne i Furesø som miljøhovedstad. Privatfoto.

Jacob Ørskov var manden bag pop up restauranten på Stengården forleden. Et af initiativerne i Furesø som miljøhovedstad. Privatfoto.

Furesø på charmeoffensiv overfor turister

Lokale foreninger og virksomheder sætter Furesø på klimalandkortet for både borgere og turister

Af
Helene Stolle

Oplevelser og klimavenlige initiativer kan sagtens gå hånd i hånd. Det viser Furesø Kommune, der er Miljøforstad i forbindelse med Sharing Copenhagen.
I sensommeren er der et væld af oplevelser, der alle har et miljø- og klimasærpræg. Oplevelser, der alle fortæller om den indsats, der ydes i Furesø Kommune for et mere bæredygtigt liv.
"Vi vil gerne dele vores konkrete tiltag med nabokommunerne, borgerne i Region Hovedstaden og de turister, der besøger København og måske gerne vil ud i den grønne natur. Derfor er indsatsen 'Sharing Copenhagen - del ud af Furesø' blevet en forløber for den turisme-indsats, som er startet op her i kommunen", fortæller Helle Katrine Møller (R), der er formand for kultur-, fritid-s og idrætsudvalget, som tager sig af turismeindsatsen.
Helle Katrine Møller håber, at mange af kommunens egne borgere sammen med de udenbys gæster vil deltager i sensommerens oplevelser, som kommer til at spænde fra en stor sø-brunch ved Furesøbad, økologisk høstmarked, guidede cykelture rundt i kommunen og uddeling af erfaringer fra cykelundervisningsprojekter samt flere andre ting.
Man kan læse mere om initiativerne på furesoe.dk/sharing


Furesø som miljøforstad

København er Europæisk Miljøhovedstad 2014. Miljøhovedstaden folder sig ud under titlen 'Sharing Copenhagen', hvor Furesø Kommune er med som eventpartner.

I sensommeren kan man deltage i et væld af oplevelse:
Gourmet rute 1- Smagen af Furesø med guide og særlig menu på Restaurant Marina Furesøbad d. 8. og 9. august.

Historiske aftenture og aftenkaffe på Rokkedyssegård 24. og 28. august

Økologisk høstmarked på Stengården 30. og 31, august

Store Cykeldag 2014 på Flyvestationen 14. september

Økologisk dag i Kulturhuset 27. september.

Altid gode fund på Spejdernes loppemarked 1. lørdag hver måned og Furesøens loppemarked hver søndag.

Furesø Kommunes nye cykelparkeringspladser med nye cykelstativer, hvor man kan låse stellet fast til stativet indvies til september.

Udstilling og foredrag om cykelundervisningsprojektet med udstilling af de cykler, som elever i 6. klasse har bygget af skrottede cykler.

Publiceret 24 July 2014 11:08

SENESTE TV