De to hundefolde etableres ved Søndre Vagt for enden af Jonstrupvej og ved indgangen for enden af Sandet.

De to hundefolde etableres ved Søndre Vagt for enden af Jonstrupvej og ved indgangen for enden af Sandet.

Nu får hundene deres helt egne folde på flyvestationen

Så er der godt nyt til hundene og deres ejere. Naturstyrelsen er i gang med at lave to 'hundeluftningsfolde' på den gamle flyvestation i Værløse

Af
Martin Warming

Martin Warming

Flyvestation Værløse har i løbet af kort tid udviklet sig til et meget benyttet rekreativt område for et væld af forskellige friluftsaktiviteter, efter den blev åbnet for offentligheden. Også hundeejerne har opdaget arealets kvaliteter, og dagligt kan man se mange besøgende, der lufter menneskets bedste ven.
Men af hensyn til områdets dyreliv skal hundene føres i snor, da løsgående hunde stresser både råvildt og fugle samt generer andre skovgæster, som kan føle sig utrygge ved at møde en løs hund.
Det er Naturstyrelsens ansvar at sikre at statens arealer giver mulighed for gode rekreative oplevelser for mange forskellige brugergrupper, og derfor er man nu gået i gang med at lave to hundeluftningsfolde på flyvestationen.
"Vi er godt klar over, at hundeejere generelt sætter stor pris på at kunne lufte deres hunde uden snor", siger skovfoged Jens Juelstorp fra Natuyrstyrelsen.
Og for at imødekomme dette ønske, uden at det generer dyrelivet eller konflikter med de øvrige rekreative aktiviteter, er Naturstyrelsen altså ved at etablere to store folde, hvor hundene kan løbe frit rundt.
Den første, der er etableret ved Søndre Vagt for enden af Jonstrupvej, åbner i uge 4, og den anden, der er etableret ved indgangen for enden af Sandet, åbner i løbet af foråret, når de sidste hegn bliver fjernet.
"Når vejret tillader det, vil vi i begge hundeluftningsfolde opsætte borde og bænke, så hundeejerne kan tage ophold under gode forhold, mens deres hunde leger i foldene. Vi håber hundelufterne vil tage godt imod Naturstyrelsens ny tilbud og fortsat respektere forbudet mod løse hunde på resten af arealerne", siger Jens Juelstorp.

null

Publiceret 14 January 2015 08:57