Barbara Kaad Ostenfeld er en af de lokale ildsjæle, der sammen med Furesø Avis hjulpet til at med at finde de mere end 300 flyttekasser, der skulle til for at sikre, at den nødhjælp Deniz Celal Kilic har indsamlet kan komme af sted til Kobane på torsdag. Privatfoto.

Barbara Kaad Ostenfeld er en af de lokale ildsjæle, der sammen med Furesø Avis hjulpet til at med at finde de mere end 300 flyttekasser, der skulle til for at sikre, at den nødhjælp Deniz Celal Kilic har indsamlet kan komme af sted til Kobane på torsdag. Privatfoto.

Barbara og Furesø Avis gik sammen:

Flyttekasserne til nødhjælp er i hus

"Nu er det lige før, vi kan nå at samle mere tøj ind til de kurdiske flygtninge", lyder det fra Barbara Kaad Ostenfeld

Af
Helene Stolle

Byrådsmedlem og resturatør Deniz Celal Kilic blev sent lørdag aften klar over, at han stod og manglede 300 flyttekasser, hvis al den nødhjælp, han har samlet ind fra furesøborgerne den seneste måned skal kunne komme af sted til de fordrevne kurdere i Kobane. Det viser sig nemlig, at toldmyndighederne ved den tyrkiske grænse kræver, at alt nødhjælp er pakket i kasser - og det er knapt kun halvdelen af alle de indsamlede effekter, der lige nu fylder godt op i kælderen under Furesø Steakhous. Resten er pakket i store skraldesække.
Her på furesøavis.dk satte vi straks en efterlysning i gang af flyttekasser, og Barbara Kaad Ostenfeld fra Værløse satte alt ind på sammen med os fra avisen at skaffe flyttekasserne - og det er lykkedes!
"Jeg er helt paf og samtidig på stadiet til at gå amok i eufori. Private mennesker og virksomheder har været så hjælpsomme. Forleden donerede flyttefirmaet Bryde & Sønner fra Skovlunde 100 kasser til indsamlingen, og i går blev vi kontaktet af Silvan i Gladsaxe, der har valgt at donere 250 flyttekasser", fortæller Barbara Kaad Ostenfeld, der under hele indsamlingen har været en ildsjæl, der ikke bare har ryddet op i sine egne skuffer og skabe for at donere tøj til flygtningene men også har samlet ind blandt sine kolleger og familiemedlemmer.
"Vi kan slet ikke beskrive, hvor taknemlige, vi er for den store indsats Barbara har lagt for dagen", lyder det fra Deniz Celal Kilic og hans hustru Susie.

"Der er så mange venlige sjæle"

Det er ikke kun virksomheder, der har valgt at donere flyttekasser til indsamlingen. Private mennesker har nemlig også doneret flyttekasser, som de har haft stående derhjemme.
"Jeg blev kontaktet af en tidligere kollega fra Aller Press, der har doneret 50 kasser, og en person, jeg fandt gennem Den Blå Avis, som ellers solgte sine flyttekasser, valgte at forære dem til os. Det er så stort", fortæller Barbara Kaad Ostenfeld.
"Det er fantastisk at se, hvordan vi kan få ting til at ske, når vi står sammen. Den indsats som både Deniz, Susie og ikke mindst Barbara har lagt for dagen i det her, er så vildt og rørende - og så er det dejligt at se, hvor mange venlige sjæle, der findes", lyder det fra lokalredaktøren på Furesø Avis.
"Med de mange flyttekasser er det lige før, at vi kan nå at samle endnu mere ind til de mange fordrevne kurdere. Alt skal være pakket i kasser til torsdag, men læg endelig vejen forbi i dag og i morgen, hvis du finder noget derhjemme, du mener, vil gøre gavn for flygtningene", lyder det fra Barbara Kaad Ostenfeld.

Publiceret 10 March 2015 10:42

SENESTE TV