De fire kunstneriske ildsjæle Barbara, Mary, Lene og Lisa inviterer til den sidste udstilling i Galleri-AKTI på søndag. Foto: Laila Cichos

De fire kunstneriske ildsjæle Barbara, Mary, Lene og Lisa inviterer til den sidste udstilling i Galleri-AKTI på søndag. Foto: Laila Cichos

Sidste udstilling i Galleri-AKTI på søndag

Galleri-AKTI lukker og slukker - fire af kunstnerne drager dog på landevejen med deres udstillinger

14 kunstnere har bragt liv i AKTI-kommunikations tomme lokale i Farum Hovedgade det sidste halve år. Men nu er det slut. Lokalerne skal have nye lejere, og galleriet holder derfor en afsluttende udstilling på søndag den 29. maj mellem klokken 13 og 17.
”Det har været spændende og lærerigt at åbne et midlertidigt galleri på den måde. Der gik fem uger fra idé til åbning. Det var meget hektisk, og vi har lavet mange lærerige begynderfejl. Ét er at køre et galleri, noget andet er at få mange kunstneriske og følsomme sjæle til at arbejde sammen og blive enige. Det har ikke hele tiden været en dans på roser, men det har været fantastisk lærerigt", fortælle initiativtageren til galleriet, Barbara Kaad Ostenfeld, med et smil på læben.
Fik du læst: Tidligere FCN-træner bliver ny træner i Randers
Idéer føder idéer og en erfaring rigere er fire af kunstnerne nu gået sammen om et nyt projekt. De vil gerne udstille sammen, men ønsker ikke at binde sig til et fast sted. Der skal være plads til idéer, nye rum og kreativitet. Så hvad er mere oplagt end at kalde sig end 'Kunstnomaderne'?
Et af Kunstnomadernes fokusområder er at kunne skabe liv i tomme butikslokaler, som de har gjort i Galleri-AKTI, men det kræver, at butiksejerne er med på idéen.
”Vi har ikke penge til lokaleleje, men vi vil gerne bidrage til at tomme butikker ikke skal signalere butiksdød og derved jage de lokale til at handle i omkringliggende storcentre. Det gør jo kun ondt værre", siger Barbara Kaad Ostenfeld.
Kunstnomaderne består af doodle-kunstneren BAKAOS (alias Barbara Kaad Ostenfeld), keramikeren Mary T. Holm-Larsen, smykkekunstneren Lisa Damsgaard og billedkunstneren Lene Astrup. Gæsteudstillere inviteres til at udstille efter behov. Interesserede butiksejere og kunstnere kan kontakte gruppen på kunstnomaderne Kunstnomaderne.

mw

Publiceret 24 May 2016 18:00

SENESTE TV