De små gummikugler på kunstgræsbaner er lavet af brugte bildæk - det indeholder giftige tungmetaller, der med regnvandet kan ledes ud i grundvandet. Foto: Helene Holm Stolle

De små gummikugler på kunstgræsbaner er lavet af brugte bildæk - det indeholder giftige tungmetaller, der med regnvandet kan ledes ud i grundvandet. Foto: Helene Holm Stolle

Borgere frygter kunstgræsbane i Hareskovby:

“Det er ren gift”

Der er jubel blandt sportfolkene i Hareskovby, mens andre er bekymrede for miljøet med planerne om en ny kunstgræsbane. Kunstgræs er nemlig lavet af brugte bildæk, og det kan påvirke miljøet negativt

Af
Helene Stolle

Mens boldklubberne jubler over udsigten til endelig at få en kunstgræsbane i Hareskovby, er andre borgere i bydelen knap så begejstrede. Ikke fordi de har noget imod fodbold, men fordi de er bekymrede for miljøet. Kunstgræsbaner er nemlig lavet af brugte bildæk, og det går - i følge flere beboere - ikke godt i spænd med, at kunstgræsbanen, der skal etableres ved Månedalstien, ligger i den bevaringsværdige del af Hareskovby ved siden af flere søer og to drikkevandsboringer. Heller ikke selvom en miljøanalyse slår fast, at "kunstgræsanlægget ikke vil medføre væsentlig miljøpåvirkning af de beskyttede søer eller af det nærmeste internationale Natura 2000 naturbeskyttelsesområde".
Fik du læst: Sognepræsten siger farvel 
“Hvordan kan de vide det, spørger Charlotte Søllner Hernø, der godt nok bor i Kirke Værløse men er blandt forkæmperne for naturen i Furesø Kommune.
“I det partshøringsbrev, som sø- og bredejere i Hareskovby har modtaget fremgår det, at der til kunstgræsbanen vil blive anvendt SBR-gummigranulat, der indeholder stoffer som bly, zink, kobber og ftalater”, fortæller hun og tilføjer, at det undrer hende, at Furesø Kommune, der bryster sig af at være en grøn kommune, tillader endnu en kunstgræsbane.
“Kommunen er da også bevidst om risikoen ved kunstgræs, for der skal ifølge udkastet til den tilladelse, der skal gives til udledning af vand fra kunstgræsbanen til søerne ved Månedalstien, tages prøver af det afledte drænvand fire gange årligt”, lyder det fra Charlotte Søllner Hernø.
Netop det punkt er Danmarks Naturfredningsforening Furesø også opmærksom på, og formanden, Alf Blume, har tænkt sig af sende en klage til Miljø og Naturklagenævnet.
“Kommunen har anført, at jordlagene har en rensende effekt så giftstoffer fra banen ikke når grundvandet. Men vi i DNmener ikke, at jordlagene er så tætte. Der er tidligere fundet rester af giftstoffer i drikkevandet fra boringer i Hareskovby, dette er efter DN's mening bevis for, at giftstoffer fra en kunstgræsbane også kan nå grundvandet”, siger Alf Blume til Furesø Avis.
I et debatindlæg på furesøavis.dk undrer Martin Højgard, borger i Hareskovby, sig over, at kommunen ikke vælger at gøre mere for at sikre, at giftstofferne ikke løber ud i grundvandet. 
Fik du læst: Fra Midtpunktet til Mellemøsten: Hasret kæmper for muslimske kvinders rettigheder
“Det er særdeles bekymrende, at kommunen vælger det mest miljøskadelige materiale uden membran. Det er sørgeligt, at man vil udlede spildevand indeholdende tungmetaller og blødgørere direkte til områdets søer”, skriver han.
Formanden for kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Helle Katrine Møller (B) har forståelse for skeptikernes synspunkter, skriver hun i en mail til Furesøavis.
“Jeg har forståelse for deres synspunkter, og jeg håber, at vi kan fortsætte en dialog og møde hinanden, så det endelige projekt bliver så godt som muligt med de hensyn, det kan være rimeligt at tage”, skriver hun.

Fokus på lys-generne

John Ingemann Allentoft (C), formand for plan- ,miljø- og teknikudvalget mener ikke, at der er noget at komme efter rent miljømæssigt i forbindelse med den kommende kunstgræsbane.
“Vores miljøafdeling er meget kompetent, men der er måske alligevel nogle subjektive forhold, der skal arbejdes mere med”, siger han til Furesø Avis men lægger ikke skjul på, at han mener, at det i første omgang handler om rette fokus på en anden udfordring ved kunstgræsbanen - nemlig lysforholdene. Der skal nemlig sættes fire 16 meter høje lysmaster op ved den nye bane.
“Lysgernerne er et reelt forhold, som vi bør arbejde mere på at få løst i samarbejde med beboerne i området”, siger John Ingemann Allentoft.
 

null

Publiceret 08 August 2016 11:36

SENESTE TV