Butikschef Rikke Jensen ser frem til at afholde spændende aktiviteter i fremtiden for kunderne – og ikke mindst deres kæledyr. Pressefoto

Butikschef Rikke Jensen ser frem til at afholde spændende aktiviteter i fremtiden for kunderne – og ikke mindst deres kæledyr. Pressefoto

Maxi Zoo klar til åbning i Farum

Maxi Zoos nye butik på Rugmarken i Farum slår dørene op på torsdag den 8. december

Af
Martin Warming

Martin Warming

Maxi Zoo åbner på torsdag den 8. december kædens nye butik i Farum.
"Butikken afholder åbningsfest fra torsdag til søndag, hvor alle besøgende kan se frem til masser af kæledyrsforkælelse, rabatter og gode råd til den firbenede", skriver Maxi Zoo i en pressemeddelelse.
Maxi Zoos er flyttet ind i de lokaler på Rugmarken, som JYSK holdt til indtil for nylig. Butikken er 1.000 kvadratmeter stor og fyldt med foder og tilbehør til hund, kat, fisk, fugl eller gnaver.
Fik du læst: Genbrugsplads får en makeover og ny skiltning
”Vi glæder os til at tage imod Farums dyrevenner, for i Maxi Zoo elsker vi dyr, og vil det bedste på dyrenes vegne. Derfor stræber vi altid efter at give kunderne et solidt grundlag for at træffe de valg, som sikrer kæledyret en høj livskvalitet", fortæller butikschefen i Maxi Zoo Farum, Rikke Jensen.
Under åbningsfesten kan du udover at gøre et godt kup også få masser af gode råd med hjem til kæledyret fra butikkens personale.
”Faglig viden har høj prioritet for os, og derfor vil kunderne også opleve, at vi her i butikken løbende indgår i samarbejder med en række eksterne fageksperter samt vores egne interne eksperter", lyder det fra Rikke Jensen, der ser frem til at afholde spændende aktiviteter i fremtiden for kunderne – og ikke mindst deres kæledyr.
Butikken åbner torsdag den 8. december klokken 10.

Publiceret 30 November 2016 09:08

SENESTE TV