Tallerkner med hagekors er blandt fundene i jorden. Foto: Daniel Mathiasen.

Tallerkner med hagekors er blandt fundene i jorden. Foto: Daniel Mathiasen.

Flere krigsfund:

Tyske hjelme, tallerkner, patroner - og en avis

Nu vil de historie-interesserede "skattejægere" have tingene udstillet

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Rester fra 2. verdenskrig bliver ved med at dukke op af mulden på Flyvestation Værløse.
For nogle uger siden skrev vi om tyske hjelme, der var dukket op. I mellemtiden er der fundet flere efterladenskaber fra den tyske besættelsesmagt.
Daniel Mathiasen, der er en af de historisk interesserede "skattejægere", fortæller, at der i alle hjørner af flyvestationen dukker rester op.
"Vi har været så heldige at finde en avis fra 1942, som lå som et indtræk i en tysk hjelm. Enten for at isolere mod kulden eller fordi hjelmen var for stor", siger han.

Ammunition med årstal

En anden "skattejæger", Allan Mortensen, har fundet stykker af tallerkner og kopper fra tyskerne. Samt rester fra pistoler og ammunition.
"Vi formoder ammunitionen blev samlet i en bunke og tilintetgjort. Vi finder mange hylstre og projektiler der har været udsat for eksplosion, og dermed ikke kan bruges. Men i bunden på hylstrene kan vi nærmest følge krigen da der står produktionsår. Lige fra 1937 og op til 1943. som er det nyeste tyske ammunition."
Læs også: Pas på: Flyvestationen flyder med farlig ammunition
Om den historiske baggrund for fundene fortæller Daniel Mathiasen:
"Under besættelsen af Flyvestation Værløse havde tyskerne med major Freidrich Sonntag i spidsen travlt med at udbygge flyvestationen, i to forskellige lejre blev flyvestationen væsentlig udbygget. Nær Søndersø blev der anlagt et øvelsesterræn og nær det nuværende "Filmstationen" blev der anlagt hangarer, mens der på Laanshøj var beboelse for tyskerne."

Ammunition som denne lå også i jorden. Foto: Daniel Mathiasen.

Ammunition som denne lå også i jorden. Foto: Daniel Mathiasen.

Skal udstilles

Daniel Mathiasen og Allan Mortensen er begge dybt imponerede af både den tyske avis, ammunition samt at kunne få en lille bid af "historiens vingesus".
Fik du læst: Historisk bygning skal rives ned: " Det ærgrer mig, at man ikke har passet bedre på den"
Derfor overvejer de også nu, om nogle af de mange fund skal udstilles så alle kan nyde historien.
"Vi har kontakt med to forskellige aktøre,r som overvejer at lave en udstilling om Flyvestationen i nogle af de gamle bygninger. Vi ønsker ikke at gemme disse effekter væk. Men vi ønsker at alle skal kunne få en bid af historien", siger Daniel Mathiasen.
Sammen arbejder de to på at formidle flyvestationens historie. blandt andet på Facebookgruppen "Flyvestation Værløse – FSNVÆR".

Et udsnit af en tysk avis, der lå i en soldaterhjelm. Foto: Daniel Mathiasen.

Et udsnit af en tysk avis, der lå i en soldaterhjelm. Foto: Daniel Mathiasen.

En tysk avis, der blandt andet beretter om England. Foto: Daniel Mathiasen.

En tysk avis, der blandt andet beretter om England. Foto: Daniel Mathiasen.

Publiceret 23 December 2016 07:11

SENESTE TV