Farum-svømmer nomineret til 'Årets Herresvømmer'

Af
Martin Warming

Martin Warming

Farum-svømmeren Anders Lie er blevet nomineret til prisen som 'Årets Herresvømmer'.
Anders Lie har boet i Farum og svømmet for Farum Svømmeklub siden 2001. De sidste fire år har han dog boet i Michigan i USA, hvor han er ved at færdiggøre en bachelor i psykologi og igangsætteri på Michigan University.
"Vi er i Farum Svømmeklub stolte af at kunne præsentere Anders, som nomineret til titlen som Årets Herresvømmer for andet år i træk. Anders har haft en fantastisk sæson i 2016. Han var for anden gang i karrieren med til et OL, denne gang i Rio, og han leverede en fremragende indsats på herrernes 4x200m fri holdkap, som satte dansk og nordisk rekord ved stævnet", skriver Farum Svømmeklub på sin hjemmeside.
Læs også: Målhelten Fetai vender tilbage til FC Nordsjælland
Anders Lie var også med til VM på kortbane i Canada og leverede også her en dansk rekord i 200m fri og var også her med i den danske og nordiske rekord på 4x200m fri. Sidst men ikke mindst var Anders Lie hjemme lige før jul og svømmede DMH for Farum og var her med i de 3tre danske holdkaprekorder for Farum Guns.
Om Anders Lie bliver hædret med titlen som Årets Herresvømmer bliver offentliggjort ved Dansk Svømme Award 2017, som finder sted i Cirkusbygningen i København den 1. februar.

null

Publiceret 08 January 2017 11:35

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV