Stolte guld-vindere fra Farum GF: Pigerne fra Team Enya tog førstepladsen i kategorien Mini 8-10 år. Derudover kom der også en sølvmedalje og to gange bronze hjem til værtsklubben.

Stolte guld-vindere fra Farum GF: Pigerne fra Team Enya tog førstepladsen i kategorien Mini 8-10 år. Derudover kom der også en sølvmedalje og to gange bronze hjem til værtsklubben.

Se billederne:

Ægte Grand Prix-stemning i arenaen

Værterne fra Farum løb med fire medaljer ved sjællandsmesterskaberne i Grand Prix Rytme-gymnastik

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Der var glimmer, glitter, flotte farver, kvikke dansetrin - og skøn musik.
Ja, stemningen var næsten som til Melodi Grand Prix, men det var dog en anden slags grand prix, der løb af stabelen i Farum Arena i weekenden.
Nemlig Grand Prix Rytme-gymnastik, som der blev dystet om sjællandsmesterskaberne i.
Piger fra 14 forskellige foreninger, fordelt på 61 hold, dystede skarpt og dybt koncentrerede på gulvet i præcision, teknik og kunstnerisk udførelse. De blev bedømt og tildelt point af et større panel af dommere.
Værterne fra Farum Gymnastikforening høstede hele fire medaljer - en i guld, en i sølv og to i bronze.
Guldet gik til Team Enya i rækken Mini 8-10 år, mens Team Oxana fik sølv i Senior Fri. Der var bronze til Team Maliva i Mini Mono-rækken, og til Team Octavia i Piger, 1. division.

Publiceret 06 March 2017 10:00

SENESTE TV