85-årig kvinde udsat for tricktyveri i Hareskovby

Af
Helene Stolle

En indkøbstur i REMA1000 i Hareskovby endte med en ubehagelig oplevelse for en 85-årig lokal kvinde i fredags ved 13-tiden. Hun fik nemlig stjålet sit Dankort og afluret sin pinkode. Det oplyser Nordsjællands Politi.
“Tricktyveriet skete uden for butikken på Gl. Hareskovvej. Da den ældre kvinde er på vej mod sin cykel, retter en mand henvendelse til hende. Samtidig går en anden person tæt forbi hende og stjæler hendes Dankort. På overvågningskameraet fra butikken kan man se, at gerningsmanden er meget tæt på kvinden, da hun betaler for sine varer. Så det kan ikke udelukkes, at han har luret hendes kode”, siger Anders Birck fra Nordsjællands Politi.
 
Læs også: Flere indbrud i Værløse
Gerningsmanden beskrives som ikke etnisk dansk. Mellem 65-70 år. 160-165 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var gråhåret og havde et lille overskæg. Hans ansigt var rødmosset. Han talte dansk med accent.

null

Publiceret 13 March 2017 19:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV