Interessen svigter:

Erhvervsuddannelsen på Bybækskolen bliver ikke til noget

Årsagen er manglende interesse for erhvervsskoletilbud

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Blandt Furesø Kommunes unge har interessen for erhvervsskolerne været vigende - en tendens, der også ses i mange andre kommuner. Det lave ansøgningsantal betyder, at der ikke er nok elever til at oprette de to forventede erhvervsrettede 10. klasser på Bybækskolen i Farum fra august 2017.

Det oplyser Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Børne- og Skoleudvalget ser nu på mulighederne for et fortsat samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsliv.

I forberedelserne til et Campus Furesø med to erhvervsrettede og en almen 10. klasse er der etableret et godt samarbejde med de fire erhvervsskoler Knord, TEC, ESNORD og SOPU. Det lokale erhvervsliv har også vist stor interesse, hvilket resulterede i en partnerskabsaftale om flere lære- og praktikpladser til Furesøs unge, påpeges det i pressemeddelelsen.

10. maj mødes Børne- og Skoleudvalget for at drøfte mulighederne for et fortsat samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskolerne - og for at arbejde videre med planerne for lokale ungdomsuddannelser til Furesøs unge.

Publiceret 07 April 2017 14:46

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV