Furesø holder jobfestival for første gang nogensinde

Jobfestivalen finder sted 12. juni i Farum Arena

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

For første gang holder UU-Sjælsø også sin traditionsrige jobfestival i Furesø. Det sker 12. juni i Farum Arena for 6. klasserne i Furesø.

UU-Sjælsøs erfaringer fra Allerød og Hørsholm viser, at arrangementet inspirerer de ca. 350 deltagende elever til at overveje deres uddannelsesvej og hvilket arbejdsliv, de ønsker sig. Desuden får eleverne øjnene op for lokale arbejdsgivere.
Fik du læst: Ungerådet: "Uddannelsesvejledningen er ikke god nok"

Jobfestivalen starter kl. 8.45 med velkomst ved borgmester Ole Bondo Christensen og UU-Sjælsø. Derefter er der oplæg ved direktør Martin Skou, Skougruppen, ejer og designer Henriette Steffensen samt skuespiller Nana Christine Morks, Mungo Park.

Mellem kl. 10-11 besøger eleverne standene og kan stille spørgsmål, idet de har arbejdet med emnet på forhånd.

null

Publiceret 19 May 2017 08:45

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV