Næste chance for at fortælle sin historie til iPad'en er, når Picnicfestivalen rammer Flyvestationen 11. juni. Billedet er fra en tidligere udgave af Picnicfestivalen.

Næste chance for at fortælle sin historie til iPad'en er, når Picnicfestivalen rammer Flyvestationen 11. juni. Billedet er fra en tidligere udgave af Picnicfestivalen.

Furesøs 10 års jubilæum fejres hele året

Ved en række større arrangementer sættes der fokus på den specielle Furesø identitet

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Furesø markerer i år sit 10 års jubilæum, og der er mange muligheder for borgere og andre besøgende for at deltage i markeringen.

Ved en række større arrangementer over året sættes der fokus på den specielle Furesø identitet, og borgere og besøgende får mulighed for at lave direkte optagelser af historier fra deres hverdag eller besøg i kommunen, fremhæver Furesø Kommune.

Udstyret med en iPad vil folk blive spurgt, hvordan de oplever en dag i Furesø Kommune. På jubilæumssitet www.furesoe.dk/10aar vil fortællingerne blive præsenteret, og borgerne har også mulighed for at indsende deres egen fortælling, der også blot kan bestå af billeder og tekst.

Læs også: Så er det tid til årets picnicfestival: Madoplevelser under åben himmel i Furesø

Næste chance for at fortælle sin historie til iPad'en er, når Picnicfestivalen rammer Flyvestationen 11. juni. Rækken af arrangementer sluttes af med indvielsen af rådhuset 7. oktober.

De fleste af arrangementerne er arrangeret af aktive borgere, der gerne vil give noget ekstra til deres lokalsamfund. Det store engagement kan også ses i den nye undersøgelse der har vist, at Furesø er den kommune i landet, hvor flest borgere vil anbefale andre at flytte til.

Her er en liste over alle arrangementerne, hvor man kan fortælle sin jubilæumshistorie:

11. juni: Picnic Festival på Flyvestationen
2. september: Furesø Festival, Furesø Marina
1. september: Sundhedsdag, Farum Bytorv
10. september: Store Cykeldag, Flyvestationen
16. september: Farverige Furesø, Farum Kulturhus
7. oktober: Forenings- og kulturfestival, Furesø Rådhus
7. oktober: Indvielsen af Furesø Rådhus

Publiceret 07 June 2017 09:00