Ulla Hess er godt træt af renoveringen af Farum Hovedgade.

Ulla Hess er godt træt af renoveringen af Farum Hovedgade. "Der ligger ikke en helhedsplan - det er ikke godt nok", skriver hun i dette debatindlæg. Arkivfoto: Furesø Kommune

DEBAT:

Renovering af hovedgaden: "Det er ikke godt nok"

Af
Ulla Hess

Kong Volmersvej 13

Farum

Selvom renoveringen af Hovedgaden har været længe undervejs er den mangelfuldt forberedt. Specielt, hvad angår beplantning og oversigtsforhold fra sideveje. (Gammelgårdsvej og Gydevej)
Læs også: Reaktion: "At fjerne hovedgadens smukke lindetræer er en kæmpe fejl"
Hvad angår beplantningen fremkommer Niels Thygesen med en teknologisk redegørelse om baggrunden for fældning af friske raske træer og en hensigtserklæring om, at samarbejde med grundejerne i området om genplantning af nye. Det er bare ikke godt nok.
Niels Thygesen, der er by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, har svaret på Ulla Hess' debatindlæg - læs hans svar her
Der ligger ikke en helhedsplan på nuværende tidspunkt. Og samtidig påstås det, at Hovedgaden skal være grøn og rar at opholde sig i.
Er det så ikke lidt sent at komme i gang med dette samarbejde, efter at smukke lindetræer er blevet mejet ned i hobe?
Læs også: Kommunen: Hovedgadens grønne præg skal bevares - svar til Flemming Oppfeldt
Tilliden til forvaltningen er ikke stor. Ideen med træbeplantningen skulle være det samlende element mellem de meget forskellige bygninger langs Hovedgaden, så det skabte en sammenhæng , som vi kender det fra stationstorvet.
Og når træerne ved Akacietorvet om lidt bliver mejet ned, ødelægger det også den torvedannelse, der var tiltænkt på dette sted. I mange år fremover vil nye træer fremstå som pinde i bybilledet. Og hvor skal de nye så stå?
Mange byer har bytræer og ingen problemer med tekniske installationer .Hvorfor kan Furesø ikke klare det problem?

Publiceret 03 July 2017 07:46