Seniorbofællesskab skyder op i Jonstrup

Er du på udkig efter større fællesskab i hverdagen, så kan det være, at du skal flytte til Jonstrup

Målet er at skabe et stærkt fællesskab for seniorer, når bofællesskabsgruppen Jonshøj sammen med forretningsfører Domea og Farumsødal Boligselskab vil opføre op til 25 almene boliger sammen med en række små familieboliger i Jonstrup. Boligerne skal bygges på det skrånende terræn med et fælleshus som skal være omdrejningspunktet for beboernes fællesaktiviteter. Det oplyser Furesø Kommune i en pressemeddelelse.
Fik du læst: DEBAT: "Få Formel 1 til flyvestationen"
“Lige siden vi deltog i borgermødet i november 2015 om bofællesskaber, har vi drømt om vores helt eget bofællesskab. Efter flere forsøg er vi nu samlet 14 par og singler i voksenfællesskabet Jonshøj. Nu ser vi frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med Farumsødal Boligselskab om at få bebyggelsen etableret”, fortæller Mathiias Larsen, der er formand for bofællesskabet.
Samarbejdet med Farumsødal Boligselskab, der har godt 650 boliger fordelt på 10 afdelinger i Farum, melder om et behov for flere seniorboliger.
Fik du læst: Rålam bidt ihjel: "Få nu de hunde i snor"
“Seniorbofælleskabet i Jonstrup passer godt ind i boligselskabets udviklingsstrategi. Vi leverer boliger til familier og til seniorer, men det er længe siden, vi har fået mulighed for at opføre nye almene boliger i Furesø. Vi glæder os meget til at bygge i Jonstrup. Sammen med bofællesskabet vil vi skabe en ny bebyggelse, hvor fællesskab og senioregnede boliger går hånd i hånd. Bofællesskabsgruppen har mange gode ideer. Det er en kæmpe hjælp for os, og det bliver et fantastisk sted at bo, når vi bliver færdige”, siger Karin Beyer, der er formand i boligfællesskabet.
hhs

Publiceret 18 July 2017 13:19

SENESTE TV