Skål:

FCN markerer den gode start på sæsonen

Af
Helene Stolle

Man skal fejre sine succeser, når de er der, lyder et gammelt råd, som FC Nordsjælland efterlever ved den næste hjemmebanekamp på søndag den 30. juli. Med to sejre i de to første kampe har klubben nemlig fået den bedst tænkelig start på sæsonen, og det markeres ved, at alle tilskuere ved søndagens kamp på Right to Dream Park får en gratis øl eller sodavand. 
Læs også: Parkeringsforbud ved superligakampe: "Det handler om sikkerhed"
"Det er kun sket to gange siden oprykningen til Superligaen i 2002, at FC Nordsjælland ikke har tabt mindst én af de to første kampe - og den undtagelse ligger helt tilbage til sæson 2003/04", skriver fcn.dk. 
De fleste fans husker nok også, hvordan FC Nordsjælland sidste sæson lagde stærkt ud med at vinde 4-0 over Viborg, hvorefter det blev til fire nederlag i streg. Men nu ser det heldigvis anderledes ud. 
Søndagens modstander er Aab, og kampen fløjtes i gang klokken 16. 

null

Publiceret 28 July 2017 07:53

SENESTE TV