Festivalarrangører trods svigtende publikum:

"Vi er klar igen til næste år"

Til trods for at weekendens besøgstal til Furesø Festival ikke levede op til forventningerne, kalder arrangørene festivalen for en succes

Af
Af Kristina Pihl

Selvom det endelige besøgstal for weekendens Furesø Festival endnu ikke er opgjort, er det ingen hemmelighed, at besøgstallet var skuffende.
Alligevel kalder de to arrangører, Jakob Seierø og Benny Buxbom festivalen for en succes.
Se billederne: God start på Furesø Festival 
“Vi havde et motto, inden vi startede om, at vi gerne ville lave en lille succes i stedet for en stor fiasko, og jeg synes vi har lavet en succes. Jeg er meget stolt over alt det Benny (medarrangør, red.) og jeg og alle de frivillige har fået lavet” fortæller han tilFuresø Avis.
Både fredag og lørdag har Jakob Seierø og Benny Buxbom fået mange positive tilbagemeldinger fra da besøgende. Også borgmester Ole Bondo Christensen og lokalrådet har bakket op om projektet, og det glæder Jakob Seierø.
“Den feedback vi har fået fra de mennesker, der har været her, har været helt fantastisk. Vi lavede en kanon fest, og der var mange glade mennesker. Vi har fået mange positive kommentarer fra vores kunstnere, der synes det var en fed lokaltion her nede ved Furesøbad“ fortæller han.

Jakob Seierø og Benny Buxbom er ikke slået ud over det svigtende besøg ved weekends Furesø Festival. Foto: Helene Holm Stolle

Jakob Seierø og Benny Buxbom er ikke slået ud over det svigtende besøg ved weekends Furesø Festival. Foto: Helene Holm Stolle

Festival til næste år

Efter weekendenser festival går Jakob Seierø og Benny Buxbom nu med overvejelserne om, om de også næste år skal lave festival. Og det vil de gerne - men lige nu skal alt det økonomiske og praktiske først falde på plads.
Fik du læst: Furesøkortet: Derfor lander det i din postkasse en af de nærmeste dage
 “Hvis man kigger på den feedback vi har fået, så er vi helt klar til at gøre det igen næste år. Vi skal også lige summe lidt og se på det økonomiske i det, så der er mange ting, der spiller ind. Vi besluttede, at hvis vi lavede en lille succes, så fortsatte vi, og det synes jeg, vi gjorde”, lyder det fra Jakob Seierø.

null

Publiceret 04 September 2017 11:10

SENESTE TV