Nik & Jays støtte til skatepark skaber glæde

Initiativtagerne bag den nye skatepark er stolte over, at Nik & Jay har valgt at støtte deres projekt

Af
Af Kristina Pihl

Rasmus Bogø, der er en af initiativtageren bag den nye skatepark på flyvestationen, glæder sig over, at overskuddet fra Nik & Jays koncert i Galaksen går til deres projekt.
“Jeg synes det er fantastisk. Jeg er selv opvokset i Værløse ligesom Nik & Jay, og de har nogenlunde haft samme barndom som mig, så de har også set vigtigtheden i, at nogen sætter fokus på at skabe et fællesskab for de unge,” fortæller han.
Rasmus Bogø har selv tidligere stået på skateboard, og i dag har han givet glæden ved skateboard videre til sine to børn på 10 og 5 år. Han ærgrer sig dog over, at der ikke er nogle sikre steder at skate i kommunen, og derfor fik han ideen til at lave en skatepark sidste sommer. Han dannede derefter facebookgruppen 'Furesø Skatepark', som hurtigt fik mange nye medlemmer. Han gik efterfølgende sammen med tre andre , der havde lyst til at kæmpe for projektet, og de har nu i lidt over et år arbejdet på projektet og været i dialog med kommunen. For Rasmus Bogø er det vigtigt, at der i Furesø Kommune skabes gode forhold for de unge.
Fik du læst: Kommunen: Der er styr på forureningen på flyvestationen
“Vi kunne godt tænke os, at der kom lidt mere fokus på de unge. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi skaber nogle gode forhold for dem. Så når man er færdig med at lege på legeplads, så i stedet for at sidde med iPaden eller hænge ud på stationen, så er det vigtigt at skabe et fællesskab med en relativ lav indgangsbarriere, som samtidig er noget, unge mennesker synes er spændenden”, fortæller han.

Vigtig støtte

Rasmus Bogø har siden, han fik ideen til skateparken, været i dialog med forskellige tegnere, der er kommet med deres bud på, hvordan skateparken vil se ud.
Hvor stor og ambitiøs skateparken bliver afhænger alt sammen af, hvor meget der bliver samlet ind. Drømmen er at skateparken kan blive lige så ambitiøs, som den der findes i Birkerød.
Fik du læst: DEBAT: Alternativet efterlyser gennemsigtigheden - også i handicappolitikken
Rasmus Bogø håber, at Nik & Jays støtte til skateparken betyder, at flere borgere i kommunen vil støtte op om projektet bland andet ved at melde sig ind i facebookgruppen 'Furesø Skatepark'. 
“De fleste kender Nik & Jay, så når de synes, det er en god ide, så er der nemmere at få nogle andre med. Det er et rigtig vigtigt skridt, at de nu vil give overskuddet til skateparken, fordi de sætter fokus på vigtigheden af at få et område, hvor vi kan opbygge et positivt fællesskab i Furesø Kommune,” lyder det fra Rasmus Bogø.

null

Publiceret 25 September 2017 00:00

SENESTE TV