Topbasket i Værløse:

Damernes første hjemmekamp i ligaen

Basketball-sæsonen er gået i gang, og Værløses elitedamer er klar til at prøve kræfter med den bedste række i landet; Dameligaen. På søndag den 8. oktober klokken 16.30 kommer Stevnsgade på besøg i Søndersøhallen. 
Værløses debut i Dameligaen fandt sted i Gentofte, hvor SISU i sidste weekend tog imod. Som ventet lagde Værløse Damerne ud i et højt tempo med stærkt fysisk spil ikke mindst i forsvaret. Og det gav pote. De to hold fulgtes ad det meste af kampen, men i fjerde og sidste periode lykkedes det desværre for Gentofte holdet at lægge afstand, og Værløse måtte tage hjem med et nederlag i debutkampen.
Fik du læst: Se billederne: Børn og voksne sagde farvel til Skolelandbrugets Susanne
 
Men debuten viste, at det unge Værløse hold hører hjemme i den bedste række, og at efterhånden som der bliver styr på nerverne, kan de drille alle andre hold i Dameligaen.
På søndag den 8. oktober er det så tid til årets første hjemmekamp i Dameligaen. Klokken 16.30 fløjtes der op til opgøret mod Stevngade. På papiret en kamp hvor nørrebroholdet med klar overvægt i erfaring og stjerner, må være favoritter.  Men efter SISU-debuten og mandagens pokalkamp, hvor Værløse på udebane sendte USG ud af turneringen, er der tanket selvtillid – og så er alt muligt.
 
 

Publiceret 06 October 2017 08:03

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV