Værløse viste gode takter i ligaen trods nederlag

Søndag havde Værløse Basketball Klubs damer besøg af en af guldfavoritterne, Stevnsgade. Det blev en hård debut, selvom Værløsedamerne også viste gode takter

Selvom søndagens hjemmebanedebut i den bedste danske række i damebasket blev hård for Værløses damehold, så viste de også i lange perioder, at de absolut hører hjemme i ligaen - og, der er ingen tvivl om, at det unge Værløsehold har masser af talent og vilje at bygge på.
“I de perioder af kampen, hvor det gik bedst og spillet flød hurtigt gik det mere end bare ok. Det gik faktisk rigtigt godt”, lyder det fra Værløse Basketball klub.
Fik du læst: Furesø Museer: Del dine erindringer
Værløses headcoach Anja Andersen havde i forvejen spået, at det ville blive en 'ungdommen mod rutinen'-kamp. Det blev det også. Værløse lagde ellers fint ud foran det store hjemmebanepublikum, og Stevnsgade måtte hele fire minutter ind i kampen, før det lykkedes for det stjernespækkede hold at bryde Værløses forsvar og sætte den første scoring. Herefter kiggede Stevnsgade sig ikke tilbage, men fik for alvor vist, hvorfor mange regner dem blandt favoritterne til mesterskabet. Kampen endte med en sikker sejr til Stevnsgade på 76-38.
Allerede på onsdag den 11. oktober er der mulighed for at se dameligabasket i Søndersøhallen igen. Det sker når Lemvig tager den lange vej fra den jyske vestkyst og til Værløse. Der er kampstart klokken 19.30.
hhs

Publiceret 10 October 2017 09:58

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV