Anne Frank i Undergrunden

scene Efterårsferien byder på to spændende og meget forskellige arrangementer hos Undergrunden i Værløse. Onsdag 18. oktober oplæses der udvalgte tekstafsnit fra den verdensberømte ’Anne Franks Dagbog’. Man møder både den unge Anne jublende og i fortvivlelse. Teksten understøttes musikalsk af JS Bachs koraler og af den traditionelle jødiske klezmermusik. Nis Bank-Mikkelsen læser dagbogen, som var han Otto Frank, Annes far, der som eneste overlevende i familien fandt dagbogen. Ud over Nis Bank-Mikkelsen medvirker Jens Schou på klarinet og Anders Singh-Vesterdahl på harmonika.

Når alt går galt

Lørdag 21. oktober er det en forestilling af en helt anden karakter. Engelskfødte John Fiske står på scenen i forestillingen ’What Could Possibly Go Wrong?’, som en humoristisk hyldest til alt dét, der går galt. Showet foregår på engelsk. Læs mere og køb billetter på www.undergrunden.com - eller ved indgangen på spilledagen.jesl

Publiceret 13 October 2017 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV