Se billederne:

Lålålålålå...drengene fra Værløse væltede Galaksen

Nik & Jay væltede Galaksen, da de fredag gav en udsolgt velgørenhedskoncert foran et feststemt publikum

Af
Af Kristina Pihl

 ”Temperaturen stiger for det hot, hot, hot, hot hot”,  lød det fra scenen, da Nik & Jay fredag aften gav koncert i Galaksen. Og de to Værløse-drenge kunne ikke have valgt et mere passende nummer at optræde med. For temperaturen i Galaksen var tæt på kogepunktet, da popduoen gav en udsolgt akustisk koncert foran 800 feststemte publikumsgæster.
Den høje temperatur virkede dog ikke til at påvirke publikums humør. Fra første tone blev slået an til koncertens sidste nummer sang, skrålede og dansede publikum med på klassikere som United, Kommer igen, Endnu en og Hot.

En hyldest til Værløse

Det var borgmester Ole Bondo Christensen (A), der introducerede duoen. I sin tale understregede han, den store betydning Nik & Jay har haft for Furesø.
”Nik & Jay er for Furesø, hvad Beatles er for Liverpool,” lød det fra borgmesteren.
Fik du læst: Vælgermøde med fokus på institutionslivet 
Nik & Jay har dog heller aldrig lagt skjul på, hvad opvæksten i forstaden Værløse har betydet for deres historie og musik. I sangen Forstadsdrømme, der er en hyldest til livet i forstaden, synger de om at skate på Den Røde Plads, og med Den Røde Plads i baghaven, var det da også uundgåeligt for popduoen ikke at fremføre Forstadsdrømme.
”Hvilket sted end her er mere passende at synge den her sang,” lød det fra Jay alias Jannik, inden nummeret gik i gang.
Der blev da også skrålet ekstra højt fra publikum, da duoen fremførte den akustiske version af hittet. Som noget helt særligt spillede Nik & Jay også deres nye singel ”Linje H”, som handler om den originale S-togslinje fra Værløse til København.

Feststemt publikum

Publikumssammensætningen til fredagens koncert understregede den brede målgruppe som popduoen har opbygget gennem 15 år på den danske musikscene.
Helt fremme ved scenekanten stod både unge teenagefans, der knap var født, da Nik & Jays debutalbum ramte gade i 2002, og ældre ægtepar. Til trods for det store aldersspænd var ung som gammel klar på både at synge med og danse de klassiske frem og tilbage trin til Hot.
Hele to gange blev pop-duoen da også kaldt tilbage på scenen til publikumsråb som ”Lålålålålå, drengene fra Værløse”, og de mange tilråb synes da også at påvirke duoen, der takkede publikum for en fantastisk koncert.

Ny skatepark

Nik & Jays koncert i Galaksen var en velgørenhedskoncert, hvor overskuddet går til en skatepark på Flyvestationen.
Koncerten markerede også 10 års jubilæet for Furesø Kommune.
Fik du læst: Se billederne: Solvangskolens indvielse blev fejret med løb og flag
Morten Mathiesen, der er leder af Galaksen, fortæller, at efterspørgslen på billetter til fredagens koncert var stor. Der var blevet solgt 800 billetter til koncerten, men efterspørgslen har været fire gange så stor.
Hvor meget, der blev indsamlet fredag aften er der endnu ikke overblik over, oplyser Furesø Kommune mandag til Furesø Avis.
 
Se video fra Furesø Avis' Facebookside her: 

Publiceret 23 October 2017 11:05

SENESTE TV