Spørgsmål til en spidskandidat:

Mød Alternativets Allon Hein Sørensen

I ugerne op til kommunalvalget præsenterer Furesø Avis spidskandidaterne fra de forskellige partier og lister - denne gang er det den konservative Lars Carstensen og Allon Hein Sørensen fra Alternativet

Jeg er 45 år, og bor i Farum Midtpunkt. I mit “civile” liv arbejder jeg på 20. år i et softwarefirma, hvor jeg varetager opgaver indenfor IT drift. Mine politiske interesser spænder bredt, men mit hjerte banker især for social- og sundhedsområdet, samt erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. Jeg ser egentlig mere mig selv som en politisk engageret borger end en fuldblodspolitiker.
Hvad er dine mærkesager – hvorfor er de vigtige for dig?
Jeg vil arbejde for en kommunal afbureaukratisering, færre ledelseslag, mere tillid og selvbestemmelse tilbage til kommunens institutioner og ansatte - som dermed kan bruge mere tid på varme opgaver, frem for dokumentation, rapporter og møder. Desuden en tilbagerulning af de hårde besparelser der har ramt hele velfærdsområdet, f.eks. daginstitutioner, skoler, ældre, handicappede. Og også ansættelse af en uafhængig borgerrådgiver, samt mere politisk gennemsigtighed og borgerinddragelse, f.eks. borgernes forslag i byrådet.
Læs også: Spørgsmål til en spidskandidat: Kom lidt tættere på Lars Carstensen
Hvad er kommunen god til i dag?
Furesø har sammenlignet med mange andre kommuner en dejlig grøn profil, og det kan vi sagtens være stolte af, selvom det selvfølgelig ikke må blive en sovepude. Vi har fokus på sortering og genanvendelse af affald, høj økologiprocent i de kommunale køkkener, og undgår brug af sprøjtegifte på kommunens områder. Vi bør fortsat værne om naturen og miljøet i Furesø, så de også kan nydes af de kommende generationer.
Hvad skal kommunen blive bedre til?
Furesø kommune bør øge indsatsen for gennemsigtighed og borgerinddragelse i det politiske og forvaltningsmæssige arbejde markant. De fleste af de tjenester der tilbydes på velfærdsområdet, er desuden kommet gevaldigt under pres, og derfor bør der tilføjes nye eller omallokeres eksisterende ressourcer, for at løfte niveauet til noget vi igen kan være bekendt at byde vores borgere. En tiltrængt afbureaukratisering kan i denne forbindelse frigøre væsentlige ressourcer til de vigtige kerneopgaver.
Hvordan er det at bo i kommunen om 10 år
Læs også: Se listen: Dem kan du stemme på til kommunalvalget
En ting vi med garanti vil se i fremtiden, er flere ældre i kommunen. På fem år er antallet af ældre over 80 vokset med 32%, og de fremskrivninger der er lavet, indikerer at vi også i fremtiden vil få brug for flere ældreboliger, som vi allerede har stor mangel på nu, og mere personale til ældreplejen, hvis vi skal kunne opretholde serviceniveauet, eller helst af alt, forbedre den.

null

Publiceret 24 October 2017 15:00

SENESTE TV