Crowdfunding skal redde Furesø Festival:

Mændene bag tror stadig på det

Drømmen om Furesø Festival lever stadig trods et stort underskud. Benny Buxbom og Jakob Seierø har derfor startet en crowdfunding, så festivalen kan blive en realitet i 2018

Af
Af Kristina Pihl

380.000 kroner. Så stort var underskuddet for sommerens Furesø Festival. Men selvom de to festivalarrangører, Benny Buxbom og Jakob Seierø, havnede med stor ekstraregning, har de ikke mistet troen på, at de også næste år kan byde festivalgæster velkommen ved Furesøbad - men de har brug for hjælp. Derfor har de startet en crowdfunding, hvor private personer og virksomheder kan indbetale et selvvalgt beløb, som går til at støtte festivalen.
Fik du læst: Butikslivet betalte høj pris for den første del af renoveringen af Farum Hovedgade
Målet er at indsamle 150.000 kroner. Siden indsamlingen startede 20. oktober er der blevet indbetalt lidt over 6.000 kroner, men Benny Buxbom håber, at flere vil støtte op om festivalen. Han fortæller, at mange har været positive overfor indsamling.
“Der er rigtig mange, der har liket og delt vores crowdfunding, men der er ikke så mange, der har valgt at indbetale endnu, og det er jo lidt formålet. Det behøver ikke at være nogle store beløb, folk indbetaler. Vi har både modtaget 50 kroner og 25 kroner, så mange bække små bliver til noget stor på et tidspunkt,” lyder det fra Benny Buxbom.

Brug for sponsorer

Crowdfunding er første skridt i at gøre Furesø festival 2018 til en realitet. Benny Buxbom fortæller, at de i øjeblikket er på udkig efter sponsorer eller samarbejdspartnere, der ønsker at støtte op om projektet. I løbet af de næste 14 dage skal de to festivalarrangører og festivalens bestyrelse drøfte, om de skal satse og gentage sommerens festival.
Læs mere om crowdfundingen her
“Lige nu står vi og overvejer, om vi skal gøre det igen. Hvad nu hvis vi kommer ud med et underskud igen næste år? Men det kan man jo kun finde ud af, hvis man prøver. Vi har fået meget positivt feedback for dem, der var der sidste år, og dem som har hørt om det, så derfor tror vi stadigvæk på. Man skal også tro på det, hvis man skal have det til og lykkes. Fordi det går ned af bakke en gang, skal man ikke bare vende ryggen til det og tænker: Det var ærgrerligt,” siger Benny Buxbom.
Hvis det lykkedes at få nok støtte til projektet, håber arrangørerne, de kan starte en ny festivaltradition, der er unik.
Fik du læst: Fotogalleri: Lokale samlede ind til flygtninge - se hvor meget, der kom i bøsserne
“Hvis festivalen bliver en realitet og en succes næste sommer, regner vi med at køre videre i 2019. Vi skal ikke være Roskile eller Skanderborg Festival. Det skal bare være en intim og hyggeligt festival, hvor vi kan tiltrække et par 1000 både fredag og lørdag, og så håber vi at komme ud med et overskud, som vi kan dele ud til de forskellige foreningener. Det er heller ikke, fordi vi vil blande os med de helt store festivaler, vi synes bare der manglede noget i Furesø, og det var det. der fik os til at lave festivalen i første omgang,” fortæller Benny Buxbom.
 

Der var pigehvin, da Page Four optrådte ved sommerens Furesø Festival. Arkivfoto: Helen Holm Stolle

Der var pigehvin, da Page Four optrådte ved sommerens Furesø Festival. Arkivfoto: Helen Holm Stolle

Publiceret 08 November 2017 07:55

SENESTE TV