Caféplaner vil bringe ny liv til Bymidten

“Vi glæder os ufattelig meget”, siger Annette Schou, der er centerkonsulent på Værløse Bymidte

Af
Helene Stolle

Det har længe været et ønske blandt kunderne på Værløse Bymidte at få en café - også selvom der allerede er flere spisesteder - og nu ser ønsket ud til at gå i opfyldelse. Hvis alt går efter planerne åbner der nemlig en større café i Nordeas gamle lokaler.
Fik du læst: De unge gider godt valget: "Stemmeret er det fedeste"
“Det bliver senest til maj, har jeg hørt, og vi glæder os super meget”, siger Annette Schou, der er centerkonsulent på Værløse Bymidte, og hun lægger ikke skjul på sin glæde over, at Nordea Ejendomme er gået ind i projektet.
“Det er fantastisk. Intet mindre”, siger hun og fortæller, at Nordea Ejendomme investerer i bygningen, hvis facade får et løft og dermed kommer til at spille op endnu bedre op af Den Røde Plads og Scenetorvet.
Hvilken café-kæde det er, der rykker ind på Bymidten er endnu ikke offentliggjort.

Publiceret 13 November 2017 18:50

SENESTE TV