Ifølge en meningsmåling, som Socialdemokratiet har fået udarbejdet af et analyseinstitut, står nuværende borgmester Ole Bondo Christensen stærkt frem til valget på tirsdag. Arkivfoto: Martin Warming

Ifølge en meningsmåling, som Socialdemokratiet har fået udarbejdet af et analyseinstitut, står nuværende borgmester Ole Bondo Christensen stærkt frem til valget på tirsdag. Arkivfoto: Martin Warming

Meningsmåling:

Bondo står stærkt

En meningsmåling udarbejdet på baggrund af interviews med et repræsentativt udsnit af borgere i Furesø slår fast, at borgmester Ole Bondo Christensen (A) står stærkt

Af
Helene Stolle

Med sig i bagagen op til og under valgkampen har borgmester Ole Bondo Christensen (A) haft en meningsmåling udarbejdet af et analyseinstitut at læne sig op af, hvis valgdebatterne har været hårde. Meningsmålingen, der er udarbejdet er analyseinstituttet Methods, viser nemlig, at han som borgmester står rigtig stærkt.
Læs også: Prognose: De borgerlige får flertal i Furesø
Meningsmålingen, der bygger på interviews med 613 respondenter i perioden fra 21. august til 12. september i år, viser nemlig, at hele 60 procent synes, at Ole Bondo Christensen har gjort det godt, ligesom 62 procent foretrækker Ole Bondo Christensen, mens 16 procent foretrækker Gustav Juul og 11 procent Lars Carstensen. 
Derfor tog Ole Bondo Christensen også den prognose, som de to valgforskere Martin Vinæs og Kasper Møller Hansen, har lavet og som siger, at der bliver et borgerligt flertal i Furesø, afslappet. 
Læs også: Bondo helt afslappet om prognose: "Det er jo en matematisk model"
“Det er jo alene en matematisk model, som ikke på nogen måde tager hensyn til, hvordan det rent faktisk går i den enkelte kommune, eller hvordan det politiske landskab ser ud lokalt”, var kommentaren fra Ole Bondo Christensen til Furesø Avis i går, og han lagde ikke skjul på, at han er overbevist om, at beregningerne fra de to forskere “skyder meget ved siden af”.

De bedste lederevner

“Vi finder løsninger sammen” er blevet et mantra for det politiske arbejde, og de adspurgte borgere har da også lagt mærke til, at Ole Bondo Christensen har stået i spidsen for et fælles fodslag i udviklingen af Furesø. I hvert fald vurderer 74 procent af de adspurgte borgere i meningsmålingen, at Ole Bondo Christensen har de bedste lederevner, og hvis nogen havde troet, at borgmesterens troværdighed havde lidt et knæk efter Laanshøjsagen, så er det umiddelbart ikke tilfældet. I hvert fald viser meningsmålingen, at hele 72 procent af de adspurgte vurderer, at Ole Bondo Christensen har den højeste troværdighed. 
Det er ikke alene Ole Bondo Christensen, der i meningsmålingen vurderes til at stå stærkt, for i følge målingen vil hele 57,6 procent af vælgerne stemme på Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, mens 42 procent af stemmerne vil sætte deres kryds ved blå bloks partier.
Kilde: Kommunal Meningsmåling. Analyse af Furesø kommune. Af Kenneth Thue Nielsen, Cand.Scient.Pol. Methods

null

Publiceret 17 November 2017 05:30