Der er ingen konkrete planer om, at der skal være café i det tidligere Nordea-lokale på Bymidten. Det oplyser Henriette Pagh-Schou til Furesø Avis. Arkivfoto: Martin Warming

Der er ingen konkrete planer om, at der skal være café i det tidligere Nordea-lokale på Bymidten. Det oplyser Henriette Pagh-Schou til Furesø Avis. Arkivfoto: Martin Warming

Udlejningschef:

"Ingen konkrete planer om ny café på Værløse Bymidte"

Af
Jens Berg Thomsen

Selvom Værløse Bymidte gerne ser en café i den tidligere Nordea, er der ingen konkrete planer om, at der skal være café på stedet. Det fortæller udlejningschef i Nordea Ejendomme Henriette Pagh-Schou til Furesø Avis. Der er endvidere ikke forhandlinger i gang med nogen ny lejer af bygningen ifølge Nordea Ejendomme.
Læs også: Nye planer for det gamle rådhus i Værløse
Centerkonsulent Annette Schou siger til Furesø Avis, at hun er meget positiv over for ideen om en café.
Nordea Ejendomme har ifølge Frederiksborg Amts Avis hyret byudviklingsfirmaet Reteam til at udvikle bygningen, og firmaets administrerende direktør udtalte forleden til mediet, at cafeen skulle åbne senest til maj næste år.
Læs også: Caféplaner vil bringe nyt liv til Bymidten
“Når vi hører sådan en udtalelse, så er vi selvfølgelig jublende lykkelige for det. Men i princippet kender jeg jo ikke arbejdsgangen og status. Værløse Bymidte er lidt som en gågade med mange ejere. Vi har en super god dialog, men det er jo udlejer, der bestemmer, hvad der skal være i bygningen,” siger centerkonsulent Annette Schou, der håber, at cafeen bliver en realitet.
Fik du læst: Behersket glæde blandt de borgerlige over prognose
“Alle undersøgelser viser, at vi har brug for en café,” siger Annette Schou.
“Vi vil hilse en café velkommen. Det vil få en fantastik synergi for Bymidten.”

Rygterne går om, at der skulle være café i det Nordea-lokalet, men det er ikke rigtigt, oplyser Henriette Pagh-Schou fra Nordea Ejendomme. Foto: Nordea Ejendomme.

Rygterne går om, at der skulle være café i det Nordea-lokalet, men det er ikke rigtigt, oplyser Henriette Pagh-Schou fra Nordea Ejendomme. Foto: Nordea Ejendomme.

null

Publiceret 17 November 2017 09:40