Fornem hæder til kommunen:

Furesø kåret til Årets Ungdomskommune 2018

Det er Furesøs store indsats overfor de unge, der har gjort kommunen til Årets Ungdomskommune

Af
Af Kristina Pihl

Et enigt dommerpanel har kåret Furesø Kommune til Årets Ungdomskommune 2018. Det er Dansk Ungdoms Fællesråd, der hver år uddeler prisen til en kommune, der gør en særlig indsats for at sikre gode vilkår for unge i kommune. Det er Furesø Kommunes mange initiativer og tiltag for de unge, der gør, at Furesø Kommune nu kan bryste sig af den flotte titel.
Fik du læst: Der er nye ansigter i byrådet - se dem her
”Furesø Kommune har blik for unge på kanten. De formår at handle hurtigt, sikre praktikpladser, hvilket for mange unge er en stor udfordring, og så aktiverer de med deres ”Sjov lørdag” børn og unge både i og uden for foreningslivet. Furesø Kommune er en stor inspirator for andre kommuner,” lyder det bl.a. fra et enigt dommerpanel.

Stort skulderklap

Prisen “Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt foreningsarbejde med børn og unge. Borgmester Ole Bondo Christensen (A) understreger, at titlen er et stort skulderklap til kommunens unge.
“Jeg er rigtig glad for, at vi har fået titlen. Det er noget, vi alle sammen kan være stolte af. Det er forbundet med ære og anerkendelse af det store stykke arbejde, der er gjort både i vores foreninger, men også i kommune og blandt ungdommen selv. Vi har jo et Ungeråd og et Ungekulturhuset. Jeg tror, det er alle de ting tilsammen, der har gjort, at vi har fået den pris”.
Fik du læst: Stor julekoncert med Farum Gospel
Den fornemme titel mener borgmesteren kan bruges i kommunens videre arbejde med at udvikle Furesø i retning mod en mere attraktiv ungdomskommune.

“Titlen kan bruge til at arbejde godt videre sammen med Ungerådet i forhold til, at det bliver endnu bedre at være ung i Furesø. Der taler vi både om flere ungdomsboligere, mulighed for en ungdomsuddannelse, men også at skabe cafemiljøer og fritidsaktiviteter for eksempel en skaterpark, som alt sammen er med til at gøre det sjovt at være ung i Furesø. Ambitionen er også, at vi kan få de unge til at blive boende, selv om de studerer i København,” lyder det fra Ole Bondo Christensen.

null

Publiceret 24 November 2017 00:00

SENESTE TV