Brand på Nordvangsgyden var muligvis påsat

Af
Helene Stolle

Nytårsaftensnat klokken 03.38 måtte brandvæsnet rykke ud til en brand på Nordvangsgyden. Her var der gået ild i et skur.
Ifølge Nordsjællands Politi så brandvæsnet ved deres ankomst to mænd løbe fra stedet. Derfor kom der efterfølgende en hundepatrulje til adressen for at lede efter spor, men sporene endte ved en nærliggende parkeringsplads.
“Da der blev set to mænd løbe fra stedet, er det nærliggende at tro, at branden var påsat”, oplyser Hanne Brogaard fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 04 January 2018 00:00

SENESTE TV