DEBAT:

“Husk de psykisk syge og deres pårørende”

Randi Kristensen, Formand for SIND i Ballerup-Furesø-Herlev. Tornehøj 154, 3520 Farum

Det er nu, de nyvalgte kommunal- og regionspolitikere tager hul på det arbejde, de er blevet valgt ind for at varetage. Her i Furesø Kommune vil SINDs Lokalafdeling holde politikerne i ørerne og arbejde for, at psykiatrien kommer på dagsordnen.
Et flertal af danskerne mener, at psykisk sygdom er den største sundhedsudfordring lige nu. Psykisk sygdom kan ramme alle. Over 700.000 danskere har psykiske problemer. Det er flere end alle kræft- og hjertepatienter. Og hver tredje dansker er pårørende til en psykisk syg. Men psykisk sygdom er stadig meget tabubelagt, og de psykisk syge og deres pårørende har ofte ikke kræfterne eller er for skamfulde til at råbe op.
Fik du læst: Kom og kig: Lokale iværksættere er gået sammen om mini-messe
Jeg kender selv til flere ressourcestærke og velfungerende Furesø-familier, som klarede deres egne problemer – indtil familien fik psykiske vanskeligheder ind på livet, som var så store, at de havde brug for hjælp af både behandlingssystemet og kommunen. Jeg er selv en af dem. Men mødet med systemet har været chokerende!
Min familie har fået hjælp! Og det er vi taknemmelige for! Men vi har skullet råbe MEGET højt for at få den nødvendige og rigtige hjælp af Furesø Kommune! Og jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, der ikke har ressourcerne til at råbe op. Hvad sker der med dem?
Fik du læst: Opfordring fra Farum Sogn: "Pas godt på de gamle træet ved Farum Sø"
I SIND Lokalafdeling hører vi gerne fra andre med psykiske vanskeligheder og deres erfaringer på godt og ondt med Furesø Kommune. Skriv til bhf@sind.dk eller ring til mig på tlf. 26 72 31 02. For vi vil gerne råbe politikerne og forvaltningen op og sige: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” At hjælpe mennesker til et meningsfuldt liv, tror vi har stor værdi – både menneskeligt og socioøkonomisk!

Publiceret 30 January 2018 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV